Den prestigefyldte FIDE World Cup er i fuld gang i Goa, Indien, hvor 206 af verdens stærkeste spillere fra over 80 lande konkurrerer om en præmiepulje på 2 millioner dollars og tre pladser i Kandidatturneringen. Turneringen, startede d. 1. november og løber frem til d 27. november 2025. Det er første gang nogensinde at Indien er værter til turneringen.
Goa, kendt for sine smukke strande og tropiske klima, danner rammen for denne knockout-turnering. Turneringen finder sted i et område, der er tilpasset til at rumme de mange spillere og tilskuere. For indiske fans er det en særlig lejlighed, da landet stiller med en stærk delegation på 24 spillere, hvoraf tre af dem er seedet helt i toppen.

FIDE World Cup er årets eneste store turnering med knockout-format, hvor spillere mødes i mini-matches bestående af to klassiske partier. Ved uafgjort går det videre til tiebreaks med hurtig- og lynskak. Vinderen af hele turneringen modtager ikke kun en betydelig præmie – op til 70.000 dollars mere end vinderen af kvindernes World Cup – men også en direkte billet til Kandidatturneringen. Også anden- og tredjepladsen får mulighed for at deltage i Kandidatturneringen
Første runde er netop overstået og i dag starter turneringen for de bedste af spillerne også. Turneringen fungerer nemlig på den måde at de spillere der på forhånd er seedet i top 50 vil modtage en bye i første runde og dermed være direkte videre til anden runde.
Danmark stiller ikke med spillere, men værd at nævne er GM Nils Grandelius, som spiller for Sverige, men er bosat i Danmark samt dansk-tyske GM Rasmus Svane og GM Frederik Svane.

Link til live: Lichess
Link til hjemmeside: https://worldcup2025.fide.com/
Link til resultater: chess-results
