Inden sidste runde spilles søndag kl. 17.00 er der fire spillere, der kan stå som vinder af Kvinde DM 2025 når turneringen er slut.
En vinder af partiet WFM Sandra de Blecourt Dalsberg – Anna Sofie Li bliver danmarksmester direkte; men skulle den kamp blive remis, kan både WFM Ellen Kakulidis og Nienke van den Brink nå op, hvis de slår henholdsvis WFM Louise Winther Fredericia og WFM Sofie Bech Dürrfeld.
Skulle to eller flere spillere ende på samme pointtal på førstepladsen, skal der spilles lynomkamp om titlen i aften.
Fotoet øverst i artiklen viser partiet mellem Anna Sofie Li og WFM Ellen Kakulidis fra 4. runde. Et parti, der endte remis, efter Anna Sofie Li havde stået bedst undervejs. Foto Christan Thelin.



Alle partier vises live på Lichess med 15 minutters forsinkelse. Følg dette link: https://lichess.org/broadcast/danish-womens-chess-championship-2025/EcnVFdFv
Resterende program:
5. runde: Søndag d. 26. 0ktober kl. 17:00
Betænkningstid: 90 minutter til 40 træk, derefter 30 min. samt opsparet tid til resten af partiet, med 30 sek. tillæg pr. træk fra træk ét.
Sideløbende med Kvinde-DM spilles ØBRO Weekend hvor kvindelandstræner FM Mikkel Manosri Jacobsen er alene i spidsen med 4 af 4 i den øverste gruppe.
Resultater: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=29805
