You are currently viewing Anna Sofie Li Kvindedanmarksmester 2025

Anna Sofie Li Kvindedanmarksmester 2025

En af Danmarks mest lovende juniorspillere, Anna Sofie Li, tog revanche fra sidste års DM, hvor et ærgerligt nederlag, fra en gevinststilling, endte med at koste hende titlen i sidste ende. I år gik hun hele vejen og afgav blot to remisser på vejen til titlen!
Med titlen følger også 4.000 kr. og en mulighed for at deltage ved VM i lyn- og hurtigskak i Qatar mellem jul og nytår.

Billede fra præmieoverrækkelsen. Fra venstre; Anna Sofie Li, Nienke van den Brink og WFM Ellen Kakulidis. Foto: Freyja Egelund

På fotoet øverst i artiklen spiller Anna Sofie Li mod WFM Sandra de Blecourt Dalsberg i et parti, hvor vinderen ville blive kvindedanmarksmester. (Foto: Jesper Simonsen)

Kvindedanmarksmester 2025 Anna Sofie Li, Køge. Foto: Jesper Simonsen

Sølvmedaljen gik for andet år i træk til Nienke van den Brink der scorede 3.5/5, men denne gang måtte hun dele sølvet og den tilhørende pengepræmie med WFM Ellen Kakulidis. Ellen formåede at kæmpe sig tilbage fra en tabt stilling i sidste runde og kunne til sidst tage hele pointet, der sikrede hende en plads i toppen af feltet!

Nienke van den Brink – vandt de sidste tre runder. Foto: Jesper Simonsen

Den afsluttende stilling efter 5 runder:
1. Anna Sofie Li – 4/5 point
2. Nienke van den Brink – 3.5/5 point
2. WFM Ellen Kakulidis – 3.5/5 point
4. WFM Sandra de Blecourt Dalsberg – 3/5 point
5. WFM Louise Fredericia – 0.5/5 point
6. WFM Sofie Bech Dürrfeld – 0.5/5 point

Sideløbende med Kvinde-DM blev der spillet ØBRO Weekend hvor kvindelandstræner FM Mikkel Manosri Jacobsen vandt alene med 5/5 i den øverste gruppe

Mikkel Manosri Jacobsen. Foto: Jesper Simonsen
10-årige Tristan Lund Elnegaard vandt grupper 3 i ØBRO Weekend 2025 og er ny dansk mesterspiller med 1922 i rating. Foto: Jesper Simonsen

Resultater:  https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=29805
Partier fra Kvinde-DM: https://lichess.org/broadcast/danish-womens-chess-championship-2025/EcnVFdFv