FIDE Grand Swiss 2025 og FIDE Women’s Grand Swiss 2025 blev afholdt i Samarkand, Uzbekistan fra d. 4. til d. 15. september 2025, bød på en dramatisk afslutning på årets stærkeste Schweizerturnering. Begge turneringer, som er en del af kvalifikationscyklussen til kandidatturneringerne, kulminerede i en håndfuld spændende opgør i sidste runde. I den åbne gruppe blev det den hollandske stormester Anish Giri (2746), der med en sejr over GM Hans Niemann i sidste runde, kunne kalde sig udelt vinder af turneringen med 8/11 point. I kvindernes gruppe var det GM Vaishali Rameshbabu (2452), der med en bedre tiebreak vandt turneringen.
Udover Giri blev det lidt overraskende den tyske stormester Matthias Blübaum, der sikrede sig andenpladsen i kvalifikationen til Kandidatturneringen. I kvindernes gruppe blev det GM Kateryna Lagno, der trods en dårligere tiebreak tog andenpladsen og den anden plads i kvindernes kandidatturnering i 2026.

Eneste danske deltager, GM Jonas Bjerre, havde en skuffende afslutning på turneringen og endte under forventet med 4,5/11 point. Udover Jonas deltog også svenske (men danskboende) Nils Grandelius, der endte på forventet score med 6/11 point. De tysk-danske brødre, Rasmus og Frederik Svane, deltog ligeledes og endte begge en smule under forventet med henholdsvis 4 og 5,5 point.
Særligt overraskende var præstationerne fra GM Divya Deshmukh og GM Aleksandra Goryachkina (2528), der begge scorede 5/11 point med en ratingpræstation på over 2600!

Link til slutstilling: chess-results
Link til live fra sidste runde: lichess
