You are currently viewing Faaborgs 100-års GM-turnering

Faaborgs 100-års GM-turnering

I anledningen af Faaborg Skakklubs 100-års jubilæum arrangerer klubben to turneringer i skolernes efterårsferie.

I stormesterturneringen er de tre stormestre fundet, det er Allan Stig Rasmussen, Jonny Hector og Boris Chatalbashev.

Klubben søger nu efter interesserede GM-aspiranter, der vil spille med fra den 13. til 19. oktober på Det gamle bibliotek, Grønnegade 44, 5600 Faaborg. Der er dobbeltrunder tirsdag og fredag.

Indskuddet for GM-aspiranterne er 1.500,- dkr. der dækker gratis overnatning på Faaborg vandrehjem (enkeltværelse med morgenmad), kaffe, vand, frugt osv. under runderne samt mulighed for gratis aftensmad i spillestedets kantine.

Præmierne i GM-gruppen er 8.000,- dkr. kroner til nummer et, 6.000,- dkr. til nummer to mens tredjepladsen udløser 4.000,- dkr.

Er man interesseret i at deltage, kan man kontakte Dennis Vejlstrup på DennisVejlstrup@hotmail.com eller telefon 42451720.

Sideløbende med GM-turneringen afholdes en 5-runders EMT fra den 17. til 19. oktober. Se mere om den turnering her: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=29704

Faaborg Skakklub: https://faaborgskakklub.dk/