Årets påskelyn ved DM i Svendborg var stærkt besat. Hele tre stormestre var til start. Efter de indledende runder, hvor der blev spillet alle mod alle i de forskellige styrkegrupper af 14 spillere, var Rasmus Thøgersen, Jonas Bjerre, Mads Andersen og Mikkel Vinh Løftgaard kvalificeret til at spille semifinaler. Jonas Bjerre vandt alle 13 partier i den stærkeste gruppe.
I den ene semifinale vandt Jonas Bjerre 2 – 0 over Mikkel Vinh Løftgaard, mens Mads Andersen vandt 1½ – ½ over Rasmus Thøgersen i den anden.
Så skulle de to stormestre og klubkammerater i Skanderborg spille finale.
I en fyldt spillesal på Hotel Svendborg blev tilskuerne vidne til en meget velspillet og seværdig finale, hvor Mads Andersen trak det længste strå og vandt 1½ – ½.
På fotoet øverst i artiklen overrækker turneringsarrangør Jørgen Kiel førstepræmien på 3.000,- kr til Mads Andersen.

Partierne i semfinalerne og finalen kan ses her: https://lichess.org/broadcast/lynskak-ved-dm-2025-semifinaler-og-finaler/semifinale-1/daOJuJaC#boards
Resultaterne i de indledende grupper kan ses her: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=29561