Tidligere landsholdsspiller Frode Søby er død kort før sin 90-års fødselsdag. Frode Søby var især i 1960erne en stærk spiller i den absolutte elite.
Frode Søby deltog på det dansk landshold ved olympiaden i Varna, Bulgarien i 1962, hvor han spillede på bræt 4. Han deltog også i Landsholdsklassen en håndfuld gange. I 1963 slog han Bent Larsen, der dog alligevel blev danmarksmester ved den lejlighed.
Frode Søby var Aarhusmester i 1961 og 1974 og vandt også danmarksmesterskabet for hold med sin klub Nordre flere gange.
På fotoet øverst i artiklen spiller Frode Søby remis med Jørgen Hvenekilde ved Senior DM 2010 i Aarhus.
Frode Søby bisættes den 22. april kl. 12.00 fra Åbyhøj Kirke. Se dødsannoncen her.