You are currently viewing Kort Nyt uge 14

Kort Nyt uge 14

Aprilsnar. Som flere læsere gennemskuede er Prins Arla et anagram for Aprilsnar, så DSU har ikke købt en travhest for medlemmernes penge. Flere har også gjort opmærksom på, at det er over 30 år siden, at travbanen i Bjæverskov lukkede…


Kronborg Chess Open 2025 er allerede over halvt fyldt – der er plads til 130 deltagere i alt. GM Ralf Akesson (2359), GM Vignir Vatnar Stefansson (2546) og GM Sune Berg Hansen (2508) er klar i GM-gruppen.

Læs indbydelsen her: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=29102

Spillesalen på hotellet. Foto: Thomas Vestergård

Nyt afsnit af Skakspilleren er ude. Christian Thelin skriver: I denne uge er Per Andreasen gæst i podcasten. Per er tidligere landstræner og har for nyligt genvundet DM i +65 rækken. Lyt med når han fortæller anekdoter fra et langt liv i skak. Blandet andet om sit møde med Boris Spassky

FM Per Næsby Andreasen gæst i podcasten “Skakspilleren”. Foto: Christian Thelin

Man kan høre podcasten her: APPLE –  PODIMO – SPOTIFY


Ishøj Skakklub var vært for KSUs afsluttende runde i holdturneringen – fotoet øverst i artiklen. Nok det enkeltstævne, der har flest deltagere i løbet af året. Omkring 380 spillere var i aktion. ØBRO havde hele tre hold med i Mesterrækken, og 3. holdet vandt gruppe og rykker op i 1. division.

Vedant Kumar Saravana og Marius Enevold Gjesme fra ØBRO 3. Foto: Thomas Vestergård

Schachfestival Woerishofen 2025 endte IM Leif Kristensen fra Evans som nummer 5 i seniorgruppen med 6½ af 9. IM John Rødgaard fra Esbjerg og Færøerne blev nummer to med 7 point, et halvt point efter vinderen IM Dieter Pirrot fra Tyskland.

Turneringens hjemmeside: https://www.chessorg.de/bad_woerishofen.php?lang=en


EM for kvinder har spillet de første 2 runde. GM Nino Batsiashvili (2473) fra Georgien og IM Teodora Injac (2454) fra Serbien er forhåndsfavoritter.

Link til live: https://lichess.org/broadcast/25th-european-womens-chess-championship-2025/round-2/e2l3sULc
Turneringens hjemmeside: https://ewcc2025.com/