You are currently viewing DM i opgaveløsning for børn

DM i opgaveløsning for børn

Skak for sjov på Falkoner Alle 36 på Frederiksberg lagde søndag den 30. marts lokaler til DM i opgaveløsning for børn. Deltagerne måtte højst være 14 år og skulle være medlem Dansk Skak Union.

Langt de fleste af opgaverne var komponeret af Steffen Slumstrup Nielsen og udvalgt af turneringsleder Bjørn Enemark.

Her ses to af opgaverne til mesterskabet:

Se løsningerne nederst i artiklen.

Robert Skytte fra Aarhus/Skolerne startede dagen med at spille en skakligakamp mod Køge, inden han tog fra Hillerød til Frederiksberg og blev danmarksmester i opgaveløsning for børn.

Præmietagerne:
1. Robert Skytte (17 opgaver rigtige)
2. Eskil Rosenlund Ahl (16 rigtige)
3. Charlie Vo (16 rigtige)

På de næste pladser fulgte Johannes Smedegaard Nielsen (16 rigtige) Sarah Sima Derlich (15 rigtige) Anders Askjær Mikkelsen (15 rigtige) og Hanesh Ravikumar (15) rigtige.

Har man lige mange rigtige, er det tiden man har brugt på opgaverne, der afgør placeringerne.

Med pokaler ses fra venstre Eskil Rosenlund Ahl, Robert Skytte og Charlie Vo. Til højre turneringsleder Bjørn Enemark. Foto: Thorbjørn Rosenlund

Løsninger til de to opgaver i starten af artiklen.
Opgave 9: 1. Dh7+
Opgave 10: 1. Dc3+

Det kræver koncentration at løse de 18 opgaver. Foto: Steffen Slumstrup Nielsen

I alt deltog der 25 løsere i alderen 5-14 år i mesterskabet.

Se hele opgavesættet her.
Løsningerne kan findes her.