Ungdoms EM i lyn og hurtigskak spilles i Grækenland den 5. – 7. august. Kontakt ungdomslandstræner Rasmus Skytte hvis man vil deltage: ungdomselite@skak.dk
FIDE World School Chess Championships 2025 spilles den 18. – 28. marts i Serbien. Danmark har ikke sendt nogen deltagere. Se mere: https://wscc2025.com/
Den afsluttende runde i KSUs holdturnering spilles lørdag den 29. marts kl. 13.00 i Ishøj. Runden bliver et af årets største skakarrangementer når man kigger på deltagerantallet. Fotoet øverst i artiklen er fra en tidligere KSU afslutning.
Se mere her: https://holdskak.skak.dk/TeamTour/Index/108
18th Tashkent Open – Agzamov Memorial afholdes til minde om Georgy Agzamov, der tragisk omkom i 1986, da han faldt ned fra en klippe under en vandretur efter en skakturnering. Siden 2007 har turneringen fundet sted i Uzbekistans hovedstad som en hyldest til Agzamov. Turneringen føres pt. af GM Sanan Sjugirov (2631) med 5,5/6.
Se mere her: Live fra Tashkent
I Schachfestival Woerishofen 2025 er IM Leif Kristensen fra Evans kommet fint fra start med 5 point af 6 mulige i seniorgruppen og en aktuel tredjeplads i den samlede stilling. IM John Rødgaard fra Esbjerg og Færøerne er også startet med 5 point af 6 mulige.
Turneringens hjemmeside: https://www.chessorg.de/bad_woerishofen.php?lang=en
Den ukrainske GM Kirill Shevchenko, der siden 2023 har repræsenteret Rumænien, er blevet udelukket fra al skak de næste tre år, det sidste år dog kun betinget. Baggrunden er, at Shevchenko blev taget i at gemme en mobiltelefon på toilettet under det spanske holdmesterskab i oktober sidste år.
Læs mere her: https://www.fide.com/fide-edc-chamber-decision-on-the-incident-involving-gm-kirill-shevchenko/