Fredag den 7. februar arrangerer Dansk Skoleskak den 15. udgave af skolernes skakdag, hvor børn og unge over hele Danmark mødes over de 64 felter.
Skolernes Skakdag sætter i år ny rekord med hele 351 skoler og 59.873 børn og unge, hvilket er næsten 4000 spillere mere end den tidligere rekord. Til alle deltagere i stævnerne er der Skoleskak-Aviser og diplomer til alle deltagere.
![](https://nyheder.skak.dk/wp-content/uploads/sites/2/474911947_973721061522908_7338104863538254299_n-1024x1024.jpg)
I år bliver den officielle åbning af Skolernes Skakdag afholdt i Holbæk på visionsskolen Bjergmarkskolen, hvor borgmester Christina Krzyrosiak Hansen og folketingsmedlem Hans Andersen åbner dagen med taler og sætter gang i arrangementet.
Link til information om arrangementet på Dansk Skoleskaks hjemmeside: https://skoleskak.dk/paa-fredag-er-det-skolernes-skakdag/
Skolernes Skakdag 20255 er støttet af Spar Nord Fonden og en række lokale fonde.
Se alle deltagende skoler kommunevis på skolernesskakdag.dk.