You are currently viewing Lukas Iskos blev danmarksmester i problemskakløsning 2025
oplus_1048608

Lukas Iskos blev danmarksmester i problemskakløsning 2025

DM i Problemskakløsning 2025 blev afholdt lørdag den 1. februar 2025 i Skak for sjovs lokaler, Falkoner Allé 36, 2000 Frederiksberg. Steffen Slumstrup skriver på vegne af arrangørerne, om det succesfulde arrangement, der havde samlet 34 deltagere:

Lukas Iskos fra BMS Skak (billedet øverst) vandt et usædvanligt tæt DM i Problemskakløsning 2025, som blev afholdt lørdag den 1. februar i Skak for sjovs lokaler på Frederiksberg. Her havde deltagerne 2 timer til at løse 18 mat-i-2-opgaver.

Lukas Iskov kan dermed kalde sig danmarksmester i problemskakløsning 2025!

Han havde 17 af 18 opgaver rigtigt, og det var han slet ikke ene om. Faktisk var der hele fire deltagere med kun en enkelt svipser. Sjovt nok havde topløserne endda fejl i fire forskellige opgaver.

Som altid, når der er ligestilling i løsningsturneringer, blev placeringerne afgjort efter, hvem der afleverede sine svar først. Her afleverede Lukas Iskos før Casper Yukun Liu (BMS Skak) på andenpladsen, Nicolai Kistrup (BMS Skak) på tredjepladsen og Hannibal Valeur Jaques (Nørrebro Skakklub) på fjerdepladsen. 

Mesterskabet blev med andre ord en gigant-succes for BMS Skak og tillige for den yngste del af feltet, da alle fire præmietagere var under 20 år. Ud af de 36 deltagere var de 23 i øvrigt juniorer.

oplus_1048608

På femte- og sjettepladsen fulgte Tim Balton (Skak for sjov) og Anna Sofie Lie (Køge Skakklub) med 16 korrekte opgaver, Christian Sylvester (Øbro Skakforening, 15 rigtige) Kaare Vissing Andersen (Caissa Gladsaxe, 14) samt Aage Dalstrup Olsen (Randers Skakklub) og Jacob Woge Nielsen (13).

Mesterskabet blev arrangeret i samarbejde mellem Dansk Skakproblem Klub og Skak for sjov. Turneringsleder var Bjørn Enemark.

Den svære opgave 18, som var den eneste, som turneringsvinderen havde forkert:

Link til deltagerlisten: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=29220