You are currently viewing Rapport fra Prag (4)

Rapport fra Prag (4)

Til Ungdoms-EM er der fortsat god stemning i den danske lejr. Shanne Hedegaard Jakobsen rapporterer endnu engang hjem fra 4. runde af EM på Top Hotel Praha:

Turneringen er omkring halvvejs, og der er efterhånden kommet en del faste rutiner. Nogle runtiner varer nok ved i resten af turneringen, og andre ændres nok. Noget af det jeg forestiller mig ville ændre sig, er mængden af danskere der spiser maden på hotellet – maden er meget ensartet, men samtidig er personalet også utroligt nytænkende når det kommer til at lave nye retter, af mad der tidligere har været serveret. Hver dag kan vi vælge pasta, ris og/eller kartofler, med noget forskelligt sovs og kød. I dag, til frokost, var der bl.a. pasta og tomatsovs, som senere på dagen, til aftensmad, blev serveret som tomatsuppe med pastastykker i…
Nogle af vanerne jeg forventer forbliver til resten af turneringen, er den fælles forberedelse om formiddagen. Mange af spillerne sidder med os i lobbyen indtil frokost – om det er fordi de skal have hjælp til forberedelsen, eller fordi der ikke er WIFI på deres værelse, melder historien ikke noget om.

Jeg har efterhånden været tilskuer til en del skakturneringer, i form af at jeg har rejst meget rundt med Filip. Og jeg kan derfor også sige at jeg sjældent har set en dreng så glad, som i dag. Efter omkring tre timer, kom Vitus ud i den japanske have, hvor vi hver dag sidder og venter på spillerne – det er ikke altid vi får set resultatet inden de kommer ud af spillelokalet, da der spilles med 15 min delay, men jeg var personligt stensikker på at Vitus havde vundet! Det smil kunne man ikke tage fejl af! Jeg spørger ham dog alligevel, for en sikkerheds skyld, hvordan det var gået – “Remis, men det føles som en sejr!” siger Vitus med det største smil på læben. I dag er også dagen hvor jeg her vil sætte lidt mere fokus på de lidt yngre skakspillere fra delegationen. I U8 og G8 er der hhv. to danskere i hver gruppe, og selvom starten har været lidt hård, så demonstrede Julian Bjerregaard Hagen i dag, at de unge danskere også spiller seje partier (Spot den flotte mat som Julian finder!)

I morgen afsluttes den første halvdel af turneringen, inden der tirsdag er hviledag. Der er i 5. runde desværre danskeropgør i G14 hvor Maya Vissing Ulmer har de hvide brikker mod Leia Andries.

Resterende program for Individuelt EM:
Mandag den 26. august kl. 15:00: 5. runde
Tirsdag den 27. august: Fridag
Onsdag den 28. august kl.15:00: 6. runde
Torsdag den 29. august kl. 15:00: 7. runde
Fredag den 30. august kl. 15:00: 8. runde
Lørdag den 31. august: kl. 13:00: 9. runde

Link til hjemmesiden for turneringen: https://www.eycc2024.eu/

Link til resultater fra turneringen på chess-results: HER

Link til live på Lichess: HER