You are currently viewing Kort nyt uge 22

Kort nyt uge 22

Elolisten pr. 1. juni er opdateret på FIDEs hjemmeside. Danmarks stærkeste skakspiller, GM Jonas Buhl Bjerre er rykket frem som nummer 80 i verden på den nye rangliste. Top 20 i Danmark over aktive spillere ser således ud:

1. GM Jonas Buhl Bjerre, Skanderborg (2653) (0)
2. GM Mads Andersen, Skanderborg (2594) (-4)
3. GM Jesper Søndergaard Thybo, Hillerød (2554) (-4)
4. GM Sune Berg Hansen, Hillerød (2520) (+7)
5. GM Bjørn Møller Ochsner, Aarhus/Skolerne (2506) (0)
6. GM Allan Stig Rasmussen, Frem (2505) (0)
7. GM Boris Chatalbashev, Fredericia (2483) (-2)
8. IM Nikolaj Mikkelsen, BMS (2477) (0)
9. GM Lars Schandorff, Hillerød (2471) (-4)
10. IM Erling Mortensen, Helsingør (2435)
11. IM Filip Boe Olsen, Skanderborg (2434) (-18)
12. IM Kassa Korley, ØBRO (2428) (0)
13. GM Jacob Aagaard, Hillerød (2426) (0)
14. IM Martin Haubro, BMS (2400) (-16)
15. Jackie Andersen, Skanderborg (2397) (0)
16. IM Mads Hansen, Frem (2396) (0)
17. IM Jens Kjeldsen, Skanderborg (2393) (0)
18. IM Karsten Rasmussen, Aarhus/Skolerne (2391) (0)
19. IM Martin Percivaldi, Hillerød (2387) (0)
20. IM Kim Pilgaard, Brønshøj (2387) (0)

FIDEs ratingside: https://ratings.fide.com/


Norway Chess Open sluttede torsdag i Stavanger. IM Rasmus Skytte blev bedste danske spiller i GM-gruppen med 5½ af 9, som rakte til en 19. plads i et felt på 66 spillere. De danske resultater:

GM-gruppen:
19 IM Rasmus Skytte (2358) 5½ point (-3)
50 Radu Stefan Mihaila (1835) 3½ point (+10)
53 Sauran Bekmukhanov (1844) 3½ point (+19)
56 Robert Skytte (1918) 3 point (-4)
58 Sarah Sima Derlich (1945) 3 point (-50)
63 Sinan Oz (1794) 2 point (-25)
66 Bastian Rynkjøb (1797) 1½ point (-87)

Elo-gruppen:
13 Maya Vissing Ulmer (1716) 5 point (-48)
28 Kristian Ulmer (1496) 3½ point (-40)

Link til partier fra turneringen: HER

Link til resultater: HER


IM Uffe Vinther-Schou og Mogens Thuesen sluttede på henholdsvis 5 point og 3 point af 9 i Muenchner Open A 2024 im 2. Muenchner Schachfestival. Begge vil nok gerne hurtigt glemme turneringen, da det blev til ratingtab på 13 og 63 elopoint.

Link til partier på Lichess: HER

Link til resultater fra turneringen: HER

Link til hjemmesiden for turneringen: https://schachfestivalmuenchen.de/en/Tournaments/


Hver lørdag arrangerer Trine Treppendahl “Lørdagsskak på Den Sorte Plads” (billedet øverst). Arrangementet, hvor alle skakspillere er velkomne til hyggeskak, er blevet en stor succes. Trine skriver på Facebook: “Skønt at se så mange skakglade mennesker i dag. Jeg synes 60 deltagere er flot, særligt på en dag hvor der var lovet regn og vi derfor startede tidligere end først programsat”.

Se mere om det ugentlige arrangement på Facebook: https://www.facebook.com/groups/451186790650130/


I Norway Chess er det helt store samtaleemne, at Ding Liren tydeligvis ikke kan klare presset i forhold til at præstere som verdensmester. Spillet har været særdeles skuffende, og han er isoleret på sidstepladsen i turneringen. I 6 runde overså Ding en mat i to imod Magnus Carlsen i en lige stilling:

Ding har lige trukket Tb2, og Carlsen afslutter med Dxh7+ efterfulgt af Th4

Stilingen efter 8 runder:

1. Magnus Carlsen, Norge (2853) 14½ point
2. Hikaru Nakamura, USA (2794) 13½ point
3. R. Praggnanandhaa, Indien (2747) 12 point
4. Alireza Firouzja, Frankrig (2737) 11 point
5. Fabiano Caruana, USA (2805) 9 point
6. Ding Liren, Kina (2762) 4½ point

I kvindernes turnering ser stillingen således ud inden de to sidste partier:

1. Ju Wenjun, Kina (2557) 14½ point
2. Anna Muzychuk, Ukraine (2505) 13 point
3. Vaishali Rameshbabu, Indien (2489) 11½ point
4. Lei Tingjie, Kina (2548) 11½ point
5. Koneru Humpy, Indien (2545) 8 point
6. Pia Cramling, Sverige (2448) 5½ point

Resterende program for turneringen:
Torsdag den 6. juni kl. 17:00: 9. runde
Fredag den 7. juni kl. 17:00: 10. runde

Link til live på Lichess: HER

Link til hjemmesiden for turneringen: https://norwaychess.no/


Lørdag den 1. juni fejrede Skakklubben Evans 90-års jubilæum med et arrangement på Hældagerskolen i Vejle. Klubben havde besøg af Danmarks stærkeste stormester, Jonas Bjerre, der både holdt foredrag og spillede simultan. Med betænkningstiden 30 minutter til Evans og 60 minutter til Jonas, lykkedes det Evans at begrænse nederlaget til 17-15.

GM Jonas Buhl Bjerre spiller simultan i Evans

Efter foredrag og simultan blev der spillet lynskakturnering i to grupper med 14 deltagere ,der spillede alle-mod-alle. Før de sidste to runder blev der serveret pizzaer, øl og sodavand til alle. Der var chokoladepræmier til de seks bedste i hver gruppe.

Kagemanden i forbindelse med jubilæet

Link til hjemmesiden for Evans: https://skakklubbenevans.dk/


I forbindelse med Norway Chess blev der sat en ny rekord, da de to norske skakspillere Askild Bryn (2129 i elo) og Odin Blikra Vea (2123) spillede lynskak uafbrudt i 61 timer, 3 minutter og 34 sekunder. Guinness World Records har verificeret verdensrekordforsøget, som i øvrigt efter 383 fuldførte partier endte med en sejr til Bryn på 181-146.

Ny Guinness World Record under Norway Chess