GM Boris Chatalbashev var meget tæt på at tage endnu en sejr i 7. rundes opgør mod IM Nikolaj Borge. Med de sorte brikker spillede Boris (fotoet øverst i artiklen) en accelereret drage. Nikolaj Borge valgte at rokere kort, og vandt en bonde i træk 17. Bonden var dog noget giftig i det, og gav frit spil for Chatalbashevs officerer, der vandt bonden tilbage og partiet blev et kapløb mellem Borges c-bonde og Chatalbashevs a-bonde. I kommentatorrummet var man helt klat gladest for den forsvarende danmarksmesters stilling, og han havde også væsentlig bedre tid end Nikolaj Borge. Efter 40. Ta1 giver computeren stor fordel til sort, der skal spilles 40. -, Sf4 med mattrussel, men i stedet trak Boris Chatalbashev 40.-, a2?, og slutspillet er helt lige derefter. Remis efter 57 træk.
Inden 7. runde var Jens Over Fries Nielsen eneste spiller uden en sejr. Det fik han slettet med en flot sejr over Mikkel Manosri Jacobsen. Jens Ove ofrede sin dronning på b8 og havde derefter en knusende angreb. Inden dronningeofferet var Jens Ove Fries Nielsen ellers ikke tilfreds med sin stilling:
Danmarksmesteren fra 2022 IM Martin Haubro vandt lokalopgøret mod sin klubkammerat fra BMS, Casper Liu. Bondefremstødet 19.-, f5 er under mistanke for at være en fejl. Det gik derefter kun i Haubros retning. Casper Liu kan stadig nå at score en IM-norm, men det kræver at han vinder den sidste to runder.
Jens Ramsdal ofrede en bonde med 14. -, c5, men offeret er næppe korrekt. Der gik dog længe før Jesper Thybo fik afgørende fordel, den kom først i tårnslutspillet, som blev ført sikkert til gevinst. Jesper Thybo er nu kun ½ point bag Boris Chatalbashev i den samlede stilling.
Partiet mellem de to aarhusianere IM Filip Boe Olsen og GM Bjørn Møller Ochsner var nok rundes mest jævnbyrdige. I efteranalyserne ses at Filip Boe havde en god chance med 19. Sxd6 i stedet for bxa3, men derefter var partiet i fuldstændig balance. Remis efter 45 træk.
7. rundes resultater:
IM Filip Boe Olsen, Skanderborg (2456) – GM Bjørn Møller Ochsner, Århus Skakklub/Skolerne (2518) ½ – ½
IM Martin Haubro, BMS (2436) – FM Casper Yukun Liu, BMS (2283) 1 – 0
GM Jesper Søndergård Thybo, Hillerød (2542) – FM Jens Albert Ramsdal, SK1968 (2378) 1 – 0
IM Nikolaj Borge, Hillerød (2379) – GM Boris Chatalbashev, Fredericia (2448) ½ – ½
IM Jens Ove Fries Nielsen, Fredericia (2364) – FM Mikkel Manosri Jacobsen, BMS (2367) 1 – 0
Stillingen efter 7. runde:
1. GM Boris Chatalbashev (2448) 6 point
2. GM Jesper Søndergård Thybo (2542) 5½ point
3. – 4. GM Bjørn Møller Ochsner (2518) 4½ point
3. – 4 IM Filip Boe Olsen(2456) 4½ point
5. IM Nikolaj Borge (2379) 4 point
6. FM Casper Yukun Liu (2283) 3 point
7. IM Martin Haubro (2436) 2½ point
8. FM Jens Albert Ramsdal 2378) 2 point
9. – 10. FM Mikkel Manosri Jacobsen (2367) 1½ point
9. – 10. IM Jens Ove Fries Nielsen (2364) 1½ point
Turneringstavlen for Landsholdsklassen: HER
8. rundes program:
GM Boris Chatalbashev, Fredericia (2448) – IM Jens Ove Fries Nielsen, Fredericia (2364)
FM Jens Albert Ramsdal, SK1968 (2378) – IM Nikolaj Borge, Hillerød (2379)
FM Casper Yukun Liu, BMS (2283) – GM Jesper Søndergård Thybo, Hillerød (2542)
IM Filip Boe Olsen, Skanderborg (2456) – IM Martin Haubro, BMS (2436)
GM Bjørn Møller Ochsner, Århus Skakklub/Skolerne (2518) – FM Mikkel Manosri Jacobsen, BMS (2367)
I Kandidatklassen slog Poul Rewitz den hidtil førende spiller, Søren Bech Hansen fra ØBRO, og overtog dermed føringen sammen med Jeppe Hald Falkesgaard og Vitus Bondo Medhus.Poul Rewitz har to gange tidligere vundet Kandidatklassen.
Langfredag var den store rykind dag på Hotel Svendborg på grund af lynturneringen, der får fire stormestre til start: Jonas Bjerre, Mads Andersen, Allan Stig Rasmussen og Bjørn Møller Ochsner. Hele 104 spillere er med i lynturneringen.
Blandt dagens tilskuere sås også to tidligere verdensmestre, Jørn Sloth (K-skak VM 1980) og Curt Hansen (juniorverdensmester 1984).
Resterende program for Landsholdsklassen:
Lørdag den 30. marts kl. 14:00: 8. runde
Søndag den 31. marts kl. 12:00: 9. runde
IM Rasmus Skytte og FM Mads Boe kommenterer 7. runde i Landsholdsklassens fra fredag kl. 14:15 fra følgende link: Twitch –Youtube
Link til live i Landsholdsklassen: LICHESS og CHESS.COM
Link til resultater fra Kandidatklassen: HER
Link til live fra Kandidatklassen: LICHESS – CHESS.COM
Link til live i G7 (hele gruppe 1 + bræt 1-3 i gruppe 2): LICHESS
Link til live i G5 – 2: LICHESS
Link til stemningsbilleder fra turneringen på Facebook: HER
Link til hjemmesiden for DM: https://skak-dm.dk/2024/