You are currently viewing Chatalbashev fortsat med maksimumscore

Chatalbashev fortsat med maksimumscore

Den forsvarende Danmarksmester, GM Boris Chatalbashev, er fortsæt flyvende ved dette års Landsholdsklasse på Hotel Svendborg. De første fire partier er vundet og Boris er er helt point foran de nærmeste forfølgere her knap halvvejs i turneringen.

I 4. runde gik det ud over IM Filip Boe Olsen. I katalansk forsøgte Filip sig med et bondeoffer i træk 8, men da han ikke tog bonden igen i træk 11, kom han hurtigt på hælene, da det var svært at se, hvilket modspil Filip havde for bonden. Efter at Boris får åbnet centrum med e4 og løberen vågner op på g2 er fordelen klar, og efter en del afbytninger, få Boris et afgørende pres på f7- bonden, der afgør partiet.

Partiet:

GM Boris Chatalbashev – IM Filip Boe Olsen. Foto: Mads Boe

IM Jens Ove Fries Nielsen spillede Siciliansk med 3.Lb5, og valgte en solid fortsættelse, hvor han forsøgte at få kontrol over de hvide felter. For at fastholde kontrollen måtte Jens Ove ofre en bonde, men den fik han hurtigt igen, da han fik tårnet til a5, og kunne slå en bonde på c5. Jesper fik dog skubbet h-bonden frem, hvilket gjorde, at den hvide springer blev fejlplaceret, og Jesper kunne derefter bryde igennem i centrum, mens det ene hvide tårn stod passivt på a6. Efter at det sorte tårn og springer trængte ind i Jens Oves stilling gav han op.

IM Jens Ove Fries Nielsen – GM Jesper Søndergård Thybo. Foto: Mads Boe

Partiet imellem FM Jens Albert Ramsdal og FM Casper Liu (billedet øverst) var et omskifteligt parti præget af en del fejl og dermed gensidige chancer. Åbningen var Benko gambit, men da Casper aldrig vandt a6-bonden tilbage, og kunne dække den med b2-b4-b5, så det meget stærkt ud for hvid. En taktisk fejlkombination med Sxe4, gav dog Casper chancen for at komme tilbage i partiet. Efter flere gensidige overseelser blev det Jens der i tidnød lavede den afgørende fejl. Med sejren rykker Casper op på den delte andenplads, og kan med 2 point i de sidste 5 runder lave sin første IM-norm.

Partiet:

FM Jens Albert Ramsdal – FM Casper Yukun Liu. Foto: Mads Boe

I partiet imellem FM Mikkel Manosri Jacobsen og IM Martin Haubro byttede Martin igen om på et par træk i åbningen. I en semislavisk med slag på c4, spiller Martin 9.-,Sbd7, hvor det normale er Lb7. Mikkel spiller energisk med bondefremstødet d5, og får en klar fordel, da sort både har svag kongestilling og dårlige bønder. I en presset stilling i tidnød laver Martin den afgørende fejl, hvorefter Mikkel kan sætte mat.

FM Mikkel Manosri Jacobsen – IM Martin Haubro. Foto: Mads Boe

Dagens eneste remisparti var imellem GM Bjørn Møller Ochsner og IM Nikolaj Borge. I en kendt variant i Engelsk, hvor man forceret bytter dronning, fik Bjørn en lille fordel, men partiet kom aldrig rigtig ud over remisgrænsen. Remis efter 34 træk.

GM Bjørn Møller Ochsner – IM Nikolaj Borge. Foto: Mads Boe

4. rundes resultater:
GM Boris Chatalbashev, Fredericia (2448) – IM Filip Boe Olsen, Skanderborg (2456) 1 – 0
FM Jens Albert Ramsdal, SK1968 (2378) – FM Casper Yukun Liu, BMS (2283) 0 – 1
IM Jens Ove Fries Nielsen, Fredericia (2364) – GM Jesper Søndergård Thybo, Hillerød (2542) 0 – 1
FM Mikkel Manosri Jacobsen, BMS (2367) – IM Martin Haubro, BMS (2436) 1 – 0
GM Bjørn Møller Ochsner, Århus Skakklub/Skolerne (2518) – IM Nikolaj Borge, Hillerød (2379) ½ – ½

Stillingen efter 4. runde:
1. GM Boris Chatalbashev (2448) 4 point
2. – 3. GM Jesper Søndergård Thybo (2542) 3 point
2. – 3. FM Casper Yukun Liu (2283) 3 point
4. – 5. GM Bjørn Møller Ochsner (2518) 2 point
4. – 5 IM Filip Boe Olsen(2456) 2 point
6. – 8. IM Martin Haubro (2436) 1½ point
6. – 8. IM Nikolaj Borge (2379) 1½ point
6. – 8. FM Mikkel Manosri Jacobsen (2367) 1½ point
9. FM Jens Albert Ramsdal 2378) 1 point
10. IM Jens Ove Fries Nielsen (2364) ½ point

Turneringstavlen for Landsholdsklassen: HER

5. rundes program:
FM Casper Yukun Liu, BMS (2283) – GM Bjørn Møller Ochsner, Århus Skakklub/Skolerne (2518)
IM Filip Boe Olsen, Skanderborg (2456) – FM Jens Albert Ramsdal, SK1968 (2378)
IM Martin Haubro, BMS (2436) – GM Boris Chatalbashev, Fredericia (2448)
GM Jesper Søndergård Thybo, Hillerød (2542) – FM Mikkel Manosri Jacobsen, BMS (2367)
IM Nikolaj Borge, Hillerød (2379) – IM Jens Ove Fries Nielsen, Fredericia (2364)

Resterende program for Landsholdsklassen:
Onsdag den 27. marts kl. 14:00: 5. runde
Torsdag den 28. marts kl. 14:00: 6. runde
Fredag den 29. marts kl. 14:00: 7. runde
Lørdag den 30. marts kl. 14:00: 8. runde
Søndag den 31. marts kl. 12:00: 9. runde

IM Rasmus Skytte og FM Mads Boe kommenterer 3. runde i Landsholdsklassens fra onsdag kl. 14:15 fra følgende link: Twitch –Youtube

Link til live i Landsholdsklassen: LICHESS og CHESS.COM

Kandidatklassen startede traditionen tro tirsdag aften. Gruppens højest ratede spiller, Søren Riis, tabte til det 14-årige talent Emil Zander, mens Oscar Veiergang besejrede Mogens Thuesen. Ellers var der generelt favoritfejre i den første runde.

Emil Zander besejrede med hvid Søren Riis

Link til resultater fra Kandidatklassen: HER

Link til live fra Kandidatklassen: LICHESS – CHESS.COM

Link til live i G7 (hele gruppe 1 + bræt 1-3 i gruppe 2): LICHESS

Link til live i G5-1: LICHESS

Kort Påske 1 er færdigspillet. Der var i år 3 grupper, og her var præmietagerne:

Kort Påske 1 gruppe 1:
1. præmie: Steen Hulthin Rasmussen fra Brønshøj med 4/5
2. præmie: Mikkel Ramsdal fra Horsens med 3½/5
3. præmie: Gert Aagard fra Evans med 3½/5
1. ratingpræmie: Alexander Christian Almasy fra Silkeborg med 2½/5

Kort Påske 1 gruppe 1: Formand Poul Jakobsen overrækker førstepræmien til vinderen Steen Hulthin Rasmussen fra Brønshøj

Kort Påske 1 gruppe 2:
1. præmie: Mikael Horslund fra Randers med 4/5
2. præmie: Christian Sejersen fra SK1968 med 4/5
3. præmie: Lasse Andreas Ramsdal fra SK1968 med 4/5
4. præmie: Niels Buster Krog Westh med 3/5

Kort Påske 1 gruppe 2: Formand Poul Jakobsen overrækker førstepræmien til vinderen Mikael Horslund fra Randers

Kort Påske 1 gruppe 3:
1. præmie: Asbjørn Hven fra Herning med 4½/5
2. præmie: Mathias Granum fra Alssund med 4/5
3. præmie: Johannes Juel Kjeldsen fra Læseforeningen med 3½/5
1. ratingpræmie: Buster Hulthin Fyhn fra Læseforeningen med 3½/5

Kort Påske 1 gruppe 3: Lars Munk Jensen overrækker førstepræmien til Asbjørn Hven fra Herning

Link til hjemmesiden for DM: https://skak-dm.dk/2024/