You are currently viewing Bundesligaen runde 5 og 6

Bundesligaen runde 5 og 6

Bundesliga har fuldt program i weekenden. I Hamborg kan man formentlig se flere danske spillere i aktion.

De forsvarende mestre fra OSG Baden-Baden, der har vundet Bundesligaen den sidste 6 år i træk – og 16 gange i løbet af de sidste 17 år – fører for en gangs skyld ikke ligaen når 5. runde skydes i gang lørdag kl. 14.00.

SC Viernheim, SK Kirchweyhe og Schachfreunde Deizisau har alle 8 matchpoint efter de første fire runder, OSG Baden-Baden ligger lige efter med 7 matchpoint.

Mads Andersens SG Solingen er løbet ind i to knebne nederlag undervejs og ligger nummer 11 med 2 matchpoint.

Hamburger SK har i år ingen FIDE-danskere på holdkortet, men Skanderborgs Rasmus og Frederik Svane spiller bræt 3 og 4.

SK Doppelbauer Turm Kiel med de tre danske stormestre Jonas Bjerre, Jesper S. Thybo og Bjørn Møller Ochsner ligger sidst i tabellen uden matchpoint. Kiel møder lørdag topholdet SK Kirchweyhe, der klart er sæsonens store overraskelse indtil nu. På papiret er der dog lagt op til en lige kamp.

Weekendens program:

Lørdag den 13. januar kl. 14.00:
SG Solingen – USV TU Dresden
SV Mülheim Nord – HSK Lister Turm
Hamburger SK – SV Werder Bremen
SK Doppelbauer Turm Kiel – SK Kirchweyhe
SC Heimbach-Weis-Neuwied – SC Viernheim
SC Remagen Sinzig – Schachfreunde Deizisau
SC Ötigheim – FC Bayern München
OSG Baden-Baden – MSA Zugzwang

Søndag den 14. januar kl. 10.00:
USV TU Dresden – SV Mülheim Nord
HSK Lister Turm – SG Solingen
SV Werder Bremen – SK Doppelbauer Turm Kiel
SK Kirchweyhe – Hamburger SK
SC Viernheim -SC Remagen Sinzig
Schachfreunde Deizisau – SC Heimbach-Weis-Neuwied
FC Bayern München – OSG Baden-Baden
MSA Zugzwang – SC Ötigheim

Hvis man vil tage en tur til Tyskland som tilskuer denne weekend, spilles Hamburger SK og SK Doppelbauer Turm Kiel kampe på Alter Teichweg 200, 22049 Hamburg. Fotoet øverst i artiklen er derfra.

Livedækning: https://www.schachbundesliga.de/live
Turneringens hjemmeside: https://www.schachbundesliga.de