You are currently viewing Magnus Carlsen genvandt VM i hurtigskak

Magnus Carlsen genvandt VM i hurtigskak

Magnus Carlsen forsvarede torsdag titlen som verdensmester i hurtigskak, da han vandt mesterskabet for 5. gang. Tidligere sejre var tilbage i 2014, 2015, 2019 og sidste år i Almaty i Kasakhstan.

 I Samarkand i Usbekistan gik nordmanden gennem turneringen uden nederlag, og var et halvt point foran GM Vladimir Fedoseev fra Slovenien. Hvad der skulle vise sig afgørende for turneringens udfald, var det indbyrdes opgør i 10. runde:

Vladimir Fedoseev taber til Magnus Carlsen

Efter turneringssejren udtalte Carlsen: “I am quite happy! Sometimes, my play was a little bit too safe and a little bit too technical, but I don’t think I was really in serious trouble in any game, so it feels really good!”

Hele 12 spillere endte på 9 point. Bedst korrektion havde Yu Yangyi fra Kina. Han forblev ubesejret i turneringen og spillede undervejs remis imod både Carlsen og Fedoseev.

Den 8-årige russer Roman Shogdzhiev, der bor i Moskva, imponerede ved at score 5½ af 13, hvor han undervejs blandt andet besejrede GM Jakhongir Vakhidov (2527) og GM Johan-Sebastian Christiansen (2494). Ratingpræstationen var hele 2429.

Roman Shogdzhiev besejrer Johan-Sebastian Christiansen. Foto: NRK

Slutstillingen i VM i hurtigskak i Åben række – 13 runder:
1. GM Magnus Carlsen, Norge (2818) 10 point
2. GM Vladimir Fedoseev, Slovenien (2716) 9½ point
3. GM Yu Yangyi, Kina (2699) 9 point (korrektion 99½)
4. GM Santosh Gujrathi Vidit, Indien (2691) 9 point (korrektion 98½)
5. GM Volodar Murzin, FIDE (2547) 9 point (korrektion 97)
6. GM Maxime Vachier-Lagrave, Frankrig (2767) 9 point (korrektion 96)
7. GM Daniil Dubov, FIDE (2712) 9 point (korrektion 94)
8. GM R Praggnanandhaa, Indien (2706) 9 point (korrektion 93½)
9. GM Dmitry Andreikin, FIDE (2629) 9 point (korrektion 92)
10. GM Alexander Grischuk, FIDE (2678) 9 point (korrektion 92)

Link til resultater i åben række: https://chess-results.com/tnr864782.aspx?lan=1&art=1&rd=13

I kvinderækken endte tre spillere på 8½ point af 11. Helt sensationelt blev russeren IM Anastasia Bodnaruk, der var seedet som nummer 51, verdensmester ved at besejre GM Humpy Koneru fra Indien i omkamp. Efter hun vandt minimatchen udtalte hun: “Humpy played better than me, but I played faster. This was my way to success.”

En tydeligt rørt Anastasia Bodnaruk efter sejren over Humpy Koneru. Foto: Lennart Ootes, FIDE
Omkampen starter. Foto: Lennert Ootes, FIDE

Selvom også kineseren GM Lei Tingjie også fik 8½ point foreskriver reglerne, at det kun er de to med bedst korrektion, der spiller omkamp, så hun måtte tage til takke med bronzemedaljen.

Slutstillingen i VM i hurtigskak i Kvinderækken – 11 runder:
1. IM Anastasia Bodnaruk, FIDE (2265) 8½ point
2. GM Humpy Koneru, Indien (2444) 8½ point
3. GM Lei Tingjie, Kina (2517) 8½ point
4. IM Nurgyul Salimova, Bulgarien (2371) 8 point (korrektion 71)
5. WGM Zhai Mo, Kina (2351) 8 point (korrektion 70)
6. GM Ju Wenjun, Kina (2575) 8 point (korrektion 66)
7. GM Valentina Gunina, FIDE (2412) 8 point (korrektion 65½)
8. GM Kateryna Lagno, FIDE (2463) 7½ point (korrektion 69)
9. GM Aleksandra Goryachkina, FIDE (2486) 7½ point (korrektion 68½)
10. IM Leya Garifullina, FIDE (2287) 7½ point (korrektion 68½)

Link til resultater i kvinderækken: https://chess-results.com/tnr864424.aspx?lan=1&art=1&rd=11

På FIDEs Facebookside er der mange billeder fra turneringen. Se mere: HER

Spillesalen. Foto: FIDE

Fredag og lørdag spilles VM i lynskak over 21 runder – i kvinderækken dog kun 17 runder. I åben række er Magnus Carlsen (2887) klar ratingfavorit foran Fabiano Caruana (2815), Vladislav Artemiev (2799) og Ian Nepomniachtchi (2795). Kvinderækken toppes af fire spillere over 2500 i rating, heraf tre kinesere. Det er Lei Tingjie (2530), Ju Wenjun (2522), Kateryna Lagno (2522) og Tan Zhongyi (2519).

Program for VM i lynskak:
Fredag den 29. december kl. 11:00: Lynskak dag 1 – runde 1-12
Lørdag den 30. december kl. 10:00: Lynskak dag 2 – runde 13-21

Link til deltagerliste og resultater i åben række, lynskak: https://chess-results.com/tnr864421.aspx?lan=1

Link til deltagerliste og resultater i kvinderækken, lynskak: https://chess-results.com/tnr864425.aspx?lan=11

Link til live på Chess24 i åben række i lynskak: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/world-blitz-championship-2023/1/1/1

Link til live på Chess24 i kvinderækken i lynskak: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/womens-world-blitz-championship-2023/1/1/1

Link til hjemmesiden for turneringen: https://worldrapidandblitz2023.fide.com/