You are currently viewing Skanderborg på sejrskurs

Skanderborg på sejrskurs

Skanderborg satte en tyk streg under favoritværdigheden i 3. runde af Skakligaen ved at slå Fredericia med hele 1 – 7. Skanderborg er alene i spidsen for Skakligaen med max matchpoint. Et point efter følger Hillerød, der i dagens runde slog Frem med 5½ – 2½. De to førende hold skal mødes i 5. runde den 27. januar i Odense. Skanderborg har endnu ikke benyttet nummer to og tre på deres styrkeliste, brødrene Rasmus og Frederik Svane, så hvis de bliver aktiveret, er det svært at se, hvem der kan spænde ben for Skanderborg i denne sæsons Skakliga.

De forsvarende mestre fra Køge kommer næppe til at blande sig i toppen i denne omgang. Efter de første tre runder har de blot et enkelt matchpoint.

Søndagens resultater:
Fredericia – Skanderborg 1 – 7
BMS – CHESS TEAM KØGE 6 – 2
Hillerød – Frem 5½ -2½
Aarhus/Skolerne – SK1968 6 – 2
Nordkalotten – Brønshøj 3 -5

Stillingen efter 3. runde:
1. Skanderborg, 6 mp, 17 bp
2. Hillerød, 5 mp, 14½ bp
3. BMS, 4 mp, 15 bp

4. Brønshøj, 4 mp, 12 bp
5. Aarhus/Skolerne, 3 mp, 13½ bp
6. Nordkalotten, 3 mp, 11½ bp
7. SK1968, 2 mp, 11½ bp
8. CHESS TEAM KØGE, 1 mp, 9 bp

9. Frem, 1 mp, 8½ bp
10. Fredericia, 1 mp, 7½ bp

Der er tre spillere, der har maksimumpoint i Skakligaen efter de første tre runder: Tobias Valentin Rostgaard og Mikkel Manosri Jacobsen (fotoet øverst i artiklen) fra BMS samt Finn Pedersen fra Aarhus/Skolerne.

4. runde spilles søndag den 10. december, der ser programmet således ud:

Skanderborg – Aarhus/Skolerne
SK 1968 – Fredericia
CHESS TEAM KØGE – Nordkalotten
Brønshøj – Hillerød
Frem – BMS

De to 1. divisioner føres af henholdsvis Caïssa Gladsaxe og Nordre.

På Divisionsturneringens hjemmeside kan man gennemspille og downloade weekendens partier ved at klikke på en resultat.

Divisionsturneringen: https://holdskak.skak.dk/TeamTour/Index/92