Elolisten pr. 1. november er opdateret på FIDEs hjemmeside. Top 20 i Danmark over aktive spillere ser således ud:
1. GM Jonas Buhl Bjerre, Skanderborg (2633)
2. GM Mads Andersen, Skanderborg (2612)
3. GM Bjørn Møller Ochsner, Aarhus/Skolerne (2534)
4. GM Jesper Søndergaard Thybo, Hillerød (2522) – fotoet øverst i artiklen
5. GM Sune Berg Hansen, Hillerød (2508)
6. GM Allan Stig Rasmussen, Frem (2507)
7. IM Nikolaj Mikkelsen, BMS (2485)
8. GM Lars Schandorff, Hillerød (2464)
9. GM Boris Chatalbashev, Fredericia (2458)
10. IM Kassa Korley, ØBRO (2457)
11. IM Erling Mortensen, Helsingør (2444)
12. GM Jacob Aagaard, Hillerød (2436)
13. FM Jens Albert Ramsdal, SK1968 (2425)
14. IM Filip Boe Olsen, Skanderborg (2416)
15. IM Martin Haubro, BMS (2407)
16. IM Karsten Rasmussen, Aarhus/Skolerne (2395)
17. Jackie Andersen, Skanderborg (2394)
18. IM Nikolaj Borge, Hillerød (2391)
19. IM Mads Hansen, Frem (2388)
20. IM Martin Percivaldi, Hillerød (2383)
Link til FIDEs hjemmeside: https://ratings.fide.com/
IM Filip Boe Olsen, FM Nicolai Kistrup og FM Mikkel Manosri Jakobsen deltager i Festival de Xadrez da Figueira da Foz i Portugal. Figueira da Foz er en kystby med 60.000 indbyggere omkring 150 km. syd for Porto.
Link til live:HER
Link til hjemmesiden for turneringen: HER
Link til resultater: HER
Small Nations Team Championship 2023 sluttede søndag. Andorra vandt foran Færøerne og Luxembourg på de næste pladser. Andorra og Færøerne spillede 2 – 2, men det var det eneste matchpoint Andorra afgav. Færøerne tabte undervejs til Luxembourg, der tabte deres kamp mod Andorra. Tæt løb i toppen af tabellen, hvor de tre hold klart distancerede resten af holdene.
Færøernes FM Hogni Egilstoft Nielsen blev topscorer på førstebrættet i turneringen med 7 point af 9 mulige. Modstandergennemsnittet var ikke højt nok til at de 7 point var en IM-norm, men med en ratinggevinst på 6 Elo-point er Hogni Egilstoft Nielsens nye ratingtal 2392, så han er godt på vej til de 2400, der er et af kravene for at opnå IM-titlen. Færøerne har i dag en stormester – Helgi Dam Ziska – og to Internationale Mestre: John Arni Nilssen og John Rødgaard.
Færøerne fik også en topscorer på 4. brættet hvor Luitjen Akselsson Apol scorede 6½ af 8.
Resultater: HER
Hjemmeside: https://www.europechess.org/european-small-nations-team-chess-championship-2023-starts-in-jersey/
Når vi er ved rigsfællesskabet er der også grund til at nævne denne artikel om skak i Grønland: https://sermitsiaq.ag/nuuk-skak-klub-letter-hatten-johanna-hrafnsdottir?fbclid=IwAR0jyz_o2tS-iUKeWg9DshR4KUFwyrjO6GRkRVpsugOznqPpnew3NTgpTEY
GM Santosh Gujrathi Vidit fra Indien vandt den åbne klasse ved FIDE Grand Swiss med 8½ point af 11. På andenpladsen kom GM Hikaru Nakamura fra USA. De to er nu sikret en plads i den næste Kandidatturnering, der skal finde en udfordrer til Ding Liren i en match, der skal spilles i efteråret 2024.
I Kvindeklassen var der også en indisk vinder, da IM Rameshbabu Vaishali vandt. På andenpladsen, og også kvalificeret til kvindernes Kandidatturnering, kom GM Anna Muzychuk fra Ukraine. IM Rameshbabu Vaishali er storesøster til den indiske komet GM R. Praggnanandhaa, der lige nu er nummer 15 på verdensranglisten. Storesøster bliver udnævnt til stormester så snart hun har 2500 i rating. Det kan kun være et spørgsmål om kort tid, da hun har 2478 i rating efter turneringen.
Slutstillingen i Grand Swiss Open: https://grandswiss.fide.com/open/
Slutstillingen i Grand Swiss Women: https://grandswiss.fide.com/grand-swiss-women/
Steffen Slumstrup Nielsen er ny stormester i problemløsning. På Facebook skriver Steffen selv om den store bedrift: “Den lange, hårde udvælgelsesproces til FIDE Album 2019-21 er nu tilendebragt, og jeg fik 30 opgaver i albummet, flere end nogen anden studiekomponist. 11 af studierne var skabt i fællesskab med andre komponister. Først og fremmest Martin Minski, men også Marjan Kovacevic og Pavel Arestov.
Det betyder samtidig, at jeg er sikret stormestertitlen, som kræver 70 points. Jeg er meget lykkelig og glad for dommernes påskønnelse af mit arbejde med skakkunsten.
Da jeg allerede inden dette album havde skrabet 69 points sammen – og mit nye resultat medfører yderligere godt 31 points – kan man argumentere for, at det ikke rigtigt nåede at blive spændende.”
Odensemesterskabet i lynskak spilles fredag den 10. november kl. 19.00 i Caféen i stueetagen af Ungdomshuset, Nørregade 60, 5000 Odense C. Se mere her: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=28457