10 spillere repræsenterer Danmark ved Europamesterskaberne for ungdom der spilles i Constanta, der er et stort turistområde ved Sortehavet i Rumænien. Det var i øvrigt her, at Danmark tilbage i 2017 fejrede store triumfer og fik to Europamestre, da Jonas Buhl Bjerre vandt U14 og Jesper Søndergaard Thybo vandt U18.
Turneringen starter tirsdag den 5. september kl 15:00. De danske spillere er med seedninger i parentes
U10: (8) Robert Skytte
U12: (17) August Jalving
U14: (19) Emil Zander, (22) Anna Sofie Li, (33) Sarah Sima Derlich og (37) Leia Andries
U16: (36) Jeppe Hald Falkesgaard
U18: (52) CM Mikkel Vinh Løftgaard, (65) Alf Andries og (40) Andrea Kongskov
Delegationsleder for den samlede danske gruppe der består af 18 personer er ungdomslandstræner IM Rasmus Skytte. Tidligere ungdomslandstræner FM Mads Boe er med som træner på turen.
Program for turneringen:
Tirsdag den 5. september kl. 15:00: 1. runde
Onsdag den 6. september kl. 15:00: 2. runde
Torsdag den 7. september kl. 15:00: 3. runde
Fredag den 8. september kl. 15:00: 4. runde
Lørdag den 9. september kl. 10:30: 5. runde
Søndag den 10. september kl. 15:00: Fridag
Mandag den 11. september kl. 15:00: 6. runde
Tirsdag den 12. september kl. 15:00: 7. runde
Onsdag den 13. september kl. 15:00: 8. runde
Torsdag den 14. september kl. 13:00: 9. runde
I alt deltager der 938 spillere i turneringen fordelt på åben række/pigerække. Af en eller anden grund er deltagertallet faldende i Ungdoms-EM – særligt i grupperne U08 til U14.
U08: 87/50 deltagere
U10: 103/74 deltagere
U12: 96/75 deltagere
U14: 100/73 deltagere
U16: 91/53 deltagere
U18: 85/51 deltagere
Arrangørerne lover dagligt at bringe 10 partier fra hver gruppe. I alt 120 partier. Link til live bliver offentliggjort på deres hjemmeside lige inden starten på 1. runde.
Link til hjemmesiden for EM: https://euromamaia2023.com/
Link til resultater fra Chess-Results: https://chess-results.com/tnr793411.aspx?lan=32&art=25&fedb=DEN&turdet=YES&flag=30