Søndag eftermiddag kl. 15.45 spilles finalen i Global Chess League i Dubai. De to hold i finalen er Triveni Continental Kings med bl.a. Levon Aronian og Jonas Bjerre og UpGrad Mumba Masters med bl.a. Maxime Vachier-Lagrave og Alexander Grischuk. Der spilles to kampe i finalen. Hver spiller på det vindende hold får 7.500 US-dollars i præmie.
Jonas Bjerre har ikke været topscorer på Triveni Continental Kings, men hans point har været enormt vigtige for resultaterne, da jævnbyrdigheden i turneringen har været stor. Holdene har slået hinanden på kryds og tværs. Efter de første seks runder lå Triveni Continental Kings sidst, men en slutspurt vendte tabellen på hovedet.
I sidste runde vandt Jonas Bjerre følgende parti:
Slutstillingen efter de indledende runder:
- Triveni Continental Kings, 18 matchpoint, 79 brætpoint
- UpGrad Mumba Masters, 16 matchpoint, 83 brætpoint
- Ganges Grandmasters, 15 matchpoint, 85 brætpoint
- SG Alpine Warriors, 15 matchpoint, 78 brætpoint
- Chingari Gulf Titans, 13 matchpoint, 80 brætpoint
- Balan Alaskan Knights, 12 matchpoint, 84 brætpoint
Betænkningstiden er 15 minutter til hele partiet plus 10 sekunder pr. træk. I hver kamp har alle spillere fra samme hold samme farve. Der skal spilles 30 træk før man må tilbyde remis.
Pointgivningen er lidt speciel. En sejr med sort giver 4 brætpoint, en sejr med hvid giver 3 brætpoint, remis giver 1 brætpoint.
Live hos Chess24: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/global-chess-league-2023
Turneringens hjemmeside: https://globalchessleague.com/