You are currently viewing Tilgodehavender i forbindelse med lukningen af Dansk Skaksalg

Tilgodehavender i forbindelse med lukningen af Dansk Skaksalg

Kasserer for Dansk Skak Union Poul Guldbæk Olesen har bedt skak.dk om at bringe nedenstående i forbindelse med lukningen af Dansk Skaksalg:

Som bekendt har DSU`s hovedbestyrelse besluttet at lukke Dansk Skaksalg. I den forbindelse er der nogle af unionens klubber, der har penge til gode, typisk i form af gavekort, som ikke er blevet indløst og hvor DSU er indstillet på at udbetale dette tilgodehavende.

Klubber, der mener at have penge til gode i den forbindelse, bedes henvende sig til undertegnede på kasserer@skak.dk, helst med angivelse af det pågældende beløb og gerne vedlagt et kontoudtog fra Dansk Skaksalg for at lette arbejdet. Henvendelserne vil så blive videresendt til Poul Jacobsen og skaksalgets bestyrelse. Derefter bliver de løbende gennemgået og de relevante beløb overført til klubberne.

Alternativt kan man til fordelagtige priser købe varer fra restlageret i Dansk Skaksalg. På denne måde vil man få mest værdi for pengene.

Henvendelser herom bedes sendt snarest muligt og senest den 1. september 2023.