You are currently viewing Endnu en hvid sejr i VM-matchen

Endnu en hvid sejr i VM-matchen

Når nu Magnus Carlsen ikke stiller op til VM-forsvar, må man sige, at de to finalister gør en god reklame for skakspillet ved at vise en gang seværdig skak med mange afgørelse.

I 6. parti overraskede Ding Liren (Foto øverst: Courtesy of FIDE / Stev Bonhage) med de hvide brikker ved at spille London-systemet. Ding Liren opbyggede en lille positionel fordel, der langsomt blev større og større. Fordelen blev forvandlet til et kongeangreb, hvor computerne i slutstillingen proklamerer mat i 8.

Man skal lige finde, at hvid i slutstillingen truer Dxg8, Kxg8 efterfulgt af Ta8+ og Tf8/Th8 +mat.

Uafgjort 3 – 3. Tre hvide sejre i træk, og 4 gevinster ud af 6 mulige, en meget spændende indledning på VM-matchen. Mandag er der fridag inden 7. parti spilles på tirsdag kl. 11.00 dansk tid.

Meget spændende VM-match indtil nu. (Foto: Courtesy of FIDE / Stev Bonhage)

Resterende program for VM-matchen (start alle dage kl. 11:00 dansk tid)
Mandag den 17. april – fridag
Tirsdag den 18. april – 7. parti
Onsdag den 19. april – fridag
Torsdag den 20. april – 8. parti
Fredag den 21. april – 9. parti
Lørdag den 22. april – fridag
Søndag den 23. april – 10. parti
Mandag den 24. april – 11. parti
Tirsdag den 25. april – fridag
Onsdag den 26. april – 12. parti
Torsdag den 27. april – 13. parti
Fredag den 28. april – fridag
Lørdag den 29. parti – 14. parti

VM-Matchens hjemmeside: https://worldchampionship.fide.com/ – her kommenterer GM Irina Krush og eksverdensmester Viswanathan Anand.

Live fra Chess24: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/nepo-ding-world-chess-championship-2023/1/1/4 – her kommenterer GM Daniel Naroditsky, GM Anish Giri og GM David Howell