You are currently viewing Succesfuld Skolernes Skakdag

Succesfuld Skolernes Skakdag

Dansk Skoleskak skriver bl.a. til skak.dk:

47.515 elever fra 313 skoler spillede hjernen stærk på Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag, fredag
den 10. februar 2023. Fællesskabet og nye veje til læring stod i centrum, da rekordmange børn og unge
brugte hjernerne i fælleskab ved vinterhalvårets store skoleevent.

Professor i psykologi, Svend Brinkmann, ønskede alle eleverne en god hjernemotionsdag:

“Det glæder mig, at børn og unge over hele Danmark kigger op fra skærmen, ser hinanden i øjnene og
mødes over skakbrættet på Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag. Den form for samvær kan
forhåbentlig være et modtræk til den stigende mistrivsel vi desværre oplever i disse år, så jeg glæder mig
over, at rekordmange unge, undervisere og skoler motionerer hjernen i år med skoleskak.

Skoleskak er en del af hverdagen på hver tredje skole i Danmark. Forskning har vist, at skoleskak hjælper de
unge til mere ro, koncentration og gør dem bedre til matematik.

Den nye undervisningsminister Mattias Tesfaye åbnede Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag på
Frydenhøjskolen, Egevolden 106 i Hvidovre. Foto: Dansk Skoleskak

Arrangementet fik heldigvis også massiv presseomtale, bl.a. med et langt indslag i TV2-Nyhederne. Det indslag kan vi ikke linke til, men også på de lokale TV2-stationer var der indslag. Vi regner med at kunne bringe et par af disse klip snarest.

Se mere hos Dansk Skoleskak: skoleskak.dk