You are currently viewing England vandt Senior VM for hold

England vandt Senior VM for hold

England vandt både 50+ og 65+ klassen ved Senior VM for hold i Italien. I 50+ klassen var England forhåndsfavoritter, mens de i 65+ klassen var seedet som nummer 2.

Fotoet øverst i artiklen viser de Engelske verdensmestre i 50+-klassen GM John Emms, GM Mark Hebden, GM Michael Adams, GM Nigel Short og GM Keith Arkell.

De to danske hold i 65+ klassen klarede sig begge over forventning, og der var flere fine individuelle resultater.

På bræt 4 vandt Steffen Cordes fra holdet Skvat guldmedalje som topscorer med 5½ af 8 foran flere stærke Internationale mestre. På bræt 2 fik Jens Kølbæk fra holdet Skakklubben af 2012 bronze med 6½ af 9 og lidt dårligere korrektion end IM Paul Littlewood fra England og Alexander Dohr fra Østrig. Jens Kølbæk forblev som den eneste dansker ubesejret i turneringen.

Mogens Thuesen fik en fin skalp i sidste runde, da han for holdet Skakklubben af 2012 slog stormester Rainer Knaak (2479) fra Tyskland.

Kampen mellem Skakklubben af 2012 og Tyskland endte 2 – 2 og dermed sluttede danskerne på 7. pladsen mod en seedning som nummer 11. Skvat endte som nummer 14 mod en seedning som nummer 16.

Præmietagerne:

50+ Gruppen
1. England, 17 mp
2. USA, 16 mp
3. Italien, 14 mp

65+ Gruppen
1. England, 15 mp
2. Tyskland, 13 mp
3. Israel, 12 mp

Link til resultater i 50+: https://chess-results.com/tnr641917.aspx?lan=1

Link til resultater i 65+: https://chess-results.com/tnr641925.aspx?lan=1

Link til turneringens hjemmeside: https://www.scaccomattissimo.com/acqui-2022-en/