GM Jonas Buhl Bjerre blev en ganske suveræn vinder af DM i hurtigskak, der blev spillet i Hvidovre i dag. Jonas Bjerre scorede 7 af 7 og slog undervejs de tre andre deltagende stormestre: Mads Andersen, Jonny Hector og Jesper S. Thybo.
Der blev spillet ganske underholdende skak, her er partiet fra 4. runde mellem Jonas Bjerre og Jonny Hector. En nøglekamp om førstepræmien på 4.000,- kr, da begge var startet med 3 af 3.
Mads Andersen tabte kun til Jonas Bjerre, og vandt resten, så han blev en meget sikker nummer to. En god dag for Skanderborg.
Top 5 i Mesterskabsgruppen:
1. GM Jonas Buhl Bjerre, Skanderborg, 7 point af 7
2. GM Mads Andersen, Skanderborg, 6 point
3. IM Thorbjørn Bromann, Brønshøj, 5 point
4. GM Jonny Hector, Nordkalotten 4½ point
5. Aref Vasli, Brønshøj, 4½ point
August Jalving vandt gruppen med under 1900 i hurtigskakrating. 6 af 7 scorede August og endte ½ point foran turneringens store overraskelse, Peter Sørensen fra Frem, der kunne sætte 268 ratingpoint ind på hurtigskakkontoen.
Fotoet af Jonas Bjerre og August Jalving øverst i artiklen er taget af Ellen Fredericia Nilssen.
Top 5 i Gruppe 2:
1. August Jalving, Skak for sjov, 6 point af 7
2. Peter Sørensen, Frem, 5½ point
3. Aryan Mollasoltani, Caïssa Gladsaxe, 5 point
4. Poul Hempler, Hillerød, 4½ point
5. Thore Nyboe Jensen, Nørrebro, 4½ point
Turneringstabel – bemærk at man kan klikke på et resultat for at gennemspille et parti: http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26949