You are currently viewing Kort nyt uge 39

Kort nyt uge 39

GM Jonas Bjerre (billede øverst taget af Lars OA Hedlund) sluttede sidst i den stærke svenske turnering “2021 TePe Sigeman & Co Chess Tournament” med fire nederlag og tre remiser. Hollænderen Jordan Van Foreest vandt turneringen med 5 point, og bragte dermed ratingtallet op over 2700.

Paertier fra turneringen: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/tepe-sigeman-chess-tournament-2021/1/1/1

Turneringens hjemmeside: https://www.tepesigemanchess.com/


Jonas Bjerre får mulighed for at revanchere sig i slutningen af oktober måned, hvor han har fået plads i “FIDE Grand Swiss Tournament 2021”. Turneringen starter den 25. oktober i Riga og er en del af kvalifikationen til VM 2022. Halvdelen af verdens bedste spillere over 2700 deltager i turneringen med Caruana, Aronian, Grischuk, Firouzja og Rapport i toppen. Jonas Bjerre er med 2569 seedet som nummer 106 af indtil videre 113 offentliggjorte navne.

Mere om den spændende turnering på Wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/FIDE_Grand_Swiss_Tournament_2021


I den lukkede GM turnering “GM-Turnier Turm und Doppelbauer Kiel” har Filip Boe Olsen efter 4 runder scoret 1½ point. I runde 4 blev det til nederlag i “danskeropgøret mod Nordkalottens førstebræt, GM Jonny Hector. Hector har scoret 2½ point uden nederlag.

Resterende program for turneringen:
Tirsdag den 5. oktober kl. 15:00: 5. runde
Onsdag den 6. oktober kl. 10:00: 6. runde
Onsdag den 6. oktober kl. 16:00: 7. runde
Torsdag den 7. oktober kl. 15:00: 8. runde
Fredag den 8. oktober kl. 10:00: 9. runde

Link til live på chess24: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/turm-und-doppelbauer-kiel-2021-gm/5/1/1

Link til resultater på chess-results: http://chess-results.com/tnr582668.aspx?lan=32


Det svenske holdmesterskab 2021 afgøres ikke i en stor gruppe som normalt, men forkortes ned til et indledende gruppespil i 4 puljer og en finaleweekend. Den indledende runde blev spillet i den forgangne weekend, og der var dansk deltagelse på et par af af holdene.

I Lund spillede GM Sune Berg Hansen for Lunds ASK i 1.runde, mens GM Mads Andersen overtog 1. brættet til 2. parti. Begge spillere vandt deres partier og holdet gik videre til finalen der spilles fra den 22. oktober til den 24. oktober. Resultater:

1. runde: GM Sune Berg Hansen (2528) – IM Linus Johansson (2476) 1 – 0
3. runde: FM Hampus Sörensen (2383) – GM Mads Andersen (2572) 0 – 1

IM Martin Haubro (2426) tabte om lørdagen til FM Hampus Sörensen (2383) for holdet Limhamns SK.

Link til den svenske holdturnering: https://schack.se/nyhet/sverige/2021/09/har-ar-klubbarna-som-gor-upp-om-lag-sm-2021/


Dansk Skoleskak søger to nye medarbejdere til at komme med på skoleskakholdet. En udviklingschef med politisk forståelse og netværk – både på kommunalt og nationalt niveau og en IT-udvikler (full stack) til teamet med grafiker og læringskonsulenter.

Til begge stillinger vægter Dansk Skoleskak energi og drive højere end skaktræk. Tiltrædelse så hurtigt som muligt. Se www.skoleskak.dk/job for opslag og ansøgningsmuligheder.