You are currently viewing IM Filip Boe Olsen vandt igen

IM Filip Boe Olsen vandt igen

For anden gang indenfor få uger vandt IM Filip Boe Olsen fra Skanderborg en online-turnering arrangeret af Dansk Skak Union.

Denne gang endte han øverst i den første af fire online-grandprixturneringer der blev spillet fredag den 8. januar om aftenen med 45 deltagere.

Der var stor jævnbyrdighed i toppen af turneringen, hvor også FM Martin Matthiesen og GM Jesper Søndergaard Thybo endte på scoren 7½/9.

IM Filip Boe Olsen – vinder af den første afdeling i Dansk Skak Unions grandprix-turneringer.

Da der denne gang var indskud i turneringen og dermed også præmier, kan de tre øverste se frem til at få overført henholdsvis 500 kr., 300 kr. og 200 kr. fra turneringsarrangør Arild Rimestad.

Igen beviste 14-årige Oscar Veiergang at de andre flotte onlineresultater i 2020 ikke har været nogen tilfældighed. Han var eneste spiller med under 2100 i rating der endte i top 10.

Slutstilling i turneringen:
1. IM Filip Boe Olsen, Skanderborg 7½ point
2. GM Jesper Søndergaard Thybo, Køge 7½ point
3. FM Martin Matthiesen, SK1968 7½ point
4. IM Thorbjørn Bromann, Brønshøj 6½ point
5. FM Mads Boe, Aarhus/Skolerne 6 point
6. Sigfred Haubro, BMS 6 point
7. FM Mikkel Manosri Jacobsen, BMS 6 point
8. Oscar Veiergang, Skak for sjov 6 point
9. FM Sandi Stojanovski, Enkeltmedlem 5½ point
10. Mogens Henrik Thuesen, Brønshøj 5½ point

Link til resultater fra turneringen på Lichess: https://lichess.org/swiss/Lr8ZAbBs

De to bedste i hver grandprix-turnering går videre til en finale der spilles den 5. februar.

Næste grandprix-turnering afholdes den 15. januar kl. 19:00-20:30, og det foregår igen på Lichess: https://lichess.org/swiss/CSq96824?fbclid=IwAR3hWOkk7nFizsywYhIKqtEw3kMUQ7JP1SG_LPN6dlRsSpWKjqB7AodQdQc

Se indbydelsen her: http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26717&fbclid=IwAR280tm9Eglw4ko_GvD1R19Lo3rqHcgq8BepuG7vANRowWVrD7UcSSv6bT4

De to sidste datoer bliver fredagene den 22. januar og den 29. januar.