EM i Onlineskak slut

EOCC

 

Det første “European Online Chess Championship” blev d. 31. marts afsluttet. Med godt 4500 spillere fra hele Europa var det den største hurtigskakturnering online nogensinde. Der blev spillet i 5 ratingkategorier med stor dansk deltagelse i alle kategorier. 

 

Desværre var turneringen også negativt påvirket af at være online. Der var flere der oplevede problemer med at blive smidt ud af turneringen pga. internetforbindelser, og i alle grupper blev der taget rigtig mange snydere af Chess.com’s “anti-cheating” system. Mest grotesk var det i gruppe A hvor 6 ud af top 10 blev smidt ud på grund af snyd. Man kan håbe på at alle snydere i sidste ende blev taget, og det er med til at gøre turneringen bedre en anden gang. 

 

Gruppe A

Her (og i resten af grupperne undtagen Gruppe E) blev der spillet en indledende runde, hvorefter de 250 bedste gik videre til finalerunden dagen efter, hvor de 100 bedste kvalificerede sig til næste ratingkategori. Gruppe A var den klart største ratingkategori med lidt over 1600 deltagere fra start. Ud af de mange deltagere lykkedes det Shanne Hedegaard Jakobsen, John Christopher Højstrup Christensen og Anton Bønsvig Wehding at gå videre til finaledagen, hvor de alle tilmed gik videre til Gruppe B. 

 

Danske resultater på første dag i Gruppe A:

Shanne Hedegaard Jakobsen (1307) 6½ point

John Christopher Højstrup Christensen (1340) 5 point
Anton Bønsvig Wehding (1339) 5 point

Karl-Emil Elmer Nielsen-Refs (1306) 4 point
Sinan Oz (0) 4 point
Sarah Sima Derlich (0) 4 point
Christian Derlich (0) 3½ point 
Lukas Iskos (1287) 3 point
Frida Bjerregaard Hagen (0) 3 point
Ingrid Elmer Nielsen-Refs (1372) 2 point
Leia Andries (1281) 2 point
Emilie Frølund Andersen (1235) 2 point
August Jalving (0) 2 point
Poul Andersen (0) 1 point

Anker Müller (0) 0 point

 

A-group-zoom

Spillerne skulle være på zoom-opkald på finaledagen. Shanne Hedegaard Jakobsen kan ses i anden kolonne næstøverst. 


Gruppe B 

Gruppe B havde også god dansk deltagelse, især af juniorerne. Alle danskere scorede point i gruppen, men det lykkedes kun John Christopher Højstrup Christensen og Shanne Hedegaard Jakobsen at kvalificere sig til finaledagen, men dog ikke op i Gruppe C. Finaledagen i Gruppe B blev vundet af FM(!) Richard Stalmach fra Tjekkiet med scoren 8/8.  

 

Danske resultater fra første dag i Gruppe B:

John Christopher Højstrup Christensen (1340) 5 point

Shanne Hedegaard Jakobsen (1307) 4½ point

Noa Sinding (1539) 4 point
Anton Bønsvig Wehding (1339) 3½ point
Kristian Gade Burgaard (1696) 3 point
Alf Andries (1628) 3 point
Hannibal Valeur Jaques (1607) 3 point
William Pihl (1475) 3 point
Joshua Kehlet Hansen (1682) 2 point
Christian Ringsmose (1627) 2 point
Emil Zander (1495) 2 point
Laurits Bønsvig Wehding (1406) 2 point

Jens-Corneliu Nikolaj Ca Hansen (1643) 1½ point

 

Gruppe C

Gruppe C var den gruppe med størst dansk deltagelse. Her stillede 22 danskere til start, men det lykkedes kun Casper Liu og Thomas Nielsen at kvalificere sig til finaledagen. Desværre kom de ikke videre til Gruppe D. Finaledagen blev vundet af Pavel Sebastian-Ion fra Rumænien med 8/8.

 

Danske resultater fra første dag i Gruppe C:

Casper Liu (1927) 5½ point

Thomas Nielsen (1964) 5 point

Thomine Stolberg-Rohr (1918) 3½ point
Ellen Kakulidis (1908) 3½ point
Margarita Baliuniene (1822) 3½ point
Torill Skytte (1967) 3 point
Paulius Meskenas (1751) 3 point
Mikkel Vinh Loftgaard (1710) 3 point
Tom Skovgaard (1972) 2½ point
Oscar Koch-Müller (1939) 2 point
Arild Rimestad (1836) 2 point
Jan Schou-Jørgensen (1765) 2 point
Jeppe Hald Falkesgaard (1974) 1½ point
Søren Møller Hansen (1973) 1½ point
Claus Andersen (1934) 1½ point
Peter Grau (1993) 1 point
Akil Raad Walli (1930) 1 point
Johan Ravnborg (1857) ½ point
Jacob Bjørnskov (1732) ½ point
Sander Stage-Steffensen (1996) 0 point
Tobias Simon Lindgaard (1754) 0 point

Allan Erik Schmidt Andersen (1704) 0 point

 

Gruppe D

I Gruppe D gik 5 danskere videre til finaledagen, hvor det lykkedes Carsten Hansen at kvalificere sig videre til Gruppe E. Finaledagen i Gruppe D blev vundet af Murad Ibrahimli fra Aserbajdsjan med scoren 7½/8.

 

Danske resultater fra første dag i Gruppe D:

Peter Thorsbro (2185) 4½ point

Filip Boe Olsen (2093) 4½ point 
Henrik Dahl Pedersen (2248) 4½ point
Carsten Hansen (2270) 4 point
Nicolai Kvist Brondt (2157) 4 point

Esmat Susanne Guindy (2144) 3½ point
Mads Boe (2222) 3 point
Lars Hansen (2221) 2½ point
Oksana Kryger (2084) 2½ point
Sandra De Blecourt (2038) 2 point
Ellen Fredericia Nilssen (2013) 2 point
Martin Matthiesen (2204) 1 point

Louise Fredericia (2010) 0 point

 

Gruppe E

 I gruppe E spillede alle over 2 dage, hvor de 14 bedste gik videre til Knockout, sammen med Anish Giri og David Navara som var inviteret og derfor gik direkte ind ved Knockout. Her blev der spillet 2 partier med betænkingstiden 10+2, hvor en uafgjort match blev afgjort af Armageddon. Finalen blev spillet mellem Alexey Sarana (Rusland) og David Navara (Tjekkiet) hvor Sarana trak sig sejrrigt ud med en 2-0 sejr og derfor kunne kalde sig den første officielle Europamester i Onlineskak.

 

Bedstplacerede dansker blev GM Jonas Bjerre, som scorede 10½/16 over de to første dage. 

 

EM knockout

 

Danske resultater i Gruppe E:

Jonas Buhl Bjerre (2330) 10½ point
Sune Berg Hansen (2568) 8½ point
Bjørn Møller Ochsner (2472) 8 point
Jan Sørensen (2378) 7½ point
Sandi Stojanovski (2303) 5 point
Carsten Hansen (2270) 4 point
Jens Ove Fries-Nielsen (2431) 3½ point
Rasmus Skytte (2423) 0 point
Martin Percivaldi (2341) 0 point
Klaus Berg (2320) 0 point

 

Link til deltagerliste og resultater på chess-results: HER