Kandidatturneringen 2020

Ikke mange skakturneringer spilles den kommende tid på grund af udbruddet af corunavirus. En undtagelse er FIDES kandidatturnering, der spilles fra tirsdag den 17. marts til den 5. april i Yekaterinburg, Rusland.

 

De 8 spillere der har kvalificeret sig til at spille om at blive udfordrer til verdensmesterskabet er: 

 

Fabiano Caruana, USA (2842) – kvalificeret ved at være VM-udfordrer i 2018
Teimour Radjabov, Aserbajdsjan (2765) – kvalificeret ved at vinde FIDE World Cup 2019 – har meldt afbud. Erstattes af Maxime Vachier-Lagrave, Frankrig (2767).
Ding Liren, Kina (2805) – kvalificeret ved at blive nummer to ved FIDE World Cup 2019
Wang Hao, Kina (2762) – kvalificeret ved at vinde FIDE Grand Swiss Tournament 2019
Alexander Grischuk, Rusland (2777) – kvalificeret ved at vinde FIDE Grand Prix 2019
Ian Nepomniachtchi, Rusland (2774) – kvalificeret ved at slutte i toppen af FIDE Grand Prix 2019
Anish Giri, Holland (2763) – kvalificeret ved at have haft det højeste gennemsnitsrating i perioden februar 2019 til januar 2020
Kirill Alekseenko, Rusland (2698) – wild card af arrangørerne

 

kandidates

 

Coronavirussen hænger som en mørk skygge over turneringen. Radjabov meldte afbud til turneringen for knap et par uger siden, da FIDE nægtede at udskyde turneringen. Tidligere verdensmester Vladimir Kramnik skulle have været blandt kommentatorerne på chess24 under turneringen, men har meldt afbud, da han ikke mener turneringen bør gennemføres. 

 

Der spilles med den lange betænkningstid 100 minutter til 40 træk, 50 minutter til de følgende 20 træk, og 15 minutter til resten af partiet, med 30 sekunder pr. træk. Der må ikke tilbydes remis inden træk 40 og eventuelle trækgentagelser skal gå gennem hoveddommeren. 

 

Præmiesummen i turneringen er 500.000 euro – men langt mere vigtigt: Vinderen kan udfordre Magnus Carlsen om verdensmesterskabet.  

 

Lodtrækningen gav følgende parringer til den første runde, hvor regelsættet foreskriver, at landsmænd skal mødes så hurtigt som muligt i løbet af den dobbeltrundige turnering:

 

Maxime Vachier-Lagrave (Frankrig) – Fabiano Caruana (USA)
Ding Liren (Kina) – Wang Hao (Kina)
Anish Giri (Holland) – Ian Nepomniachtchi (Rusland)
Alexander Grischuk (Rusland) – Kirill Alekseenko (Rusland)

 

Program for turneringen:  

Tirsdag den 17. marts kl. 12:00: 1. runde
Onsdag den 18. marts kl. 12:00: 2. runde
Torsdag den 19. marts kl. 12.00: 3. runde
Fredag den 20. marts: Fridag
Lørdag den 21. marts kl. 12:00: 4. runde
Søndag den 22. marts kl. 12:00: 5. runde
Mandag den 23. marts kl. 12:00: 6. runde
Tirsdag den 24. marts: Fridag
Onsdag den 25. marts kl. 12:00: 7. runde
Torsdag den 26. marts kl. 12:00: 8. runde
Fredag den 27. marts kl. 12:00: 9. runde
Lørdag den 28. marts: Fridag
Søndag den 29. marts kl. 12:00: 10. runde
Mandag den 30. marts kl. 12:00: 11. runde
Tirsdag den 31. marts kl. 12:00: 12. runde
Onsdag den 1. april: Fridag
Torsdag den 2. april kl. 12:00 13. runde
Fredag den 3. april kl. 12:00: 14. runde

 

Dansk Skak Union har valgt at vise livepartierne sammen med en chat på dansk, da vi forventer, at mange gerne vil følge med og diskutere partierne samtidig. Stor tak til Kasper Jerwiarz for at hjælpe med det tekniske. Se med her: liveskak.dk/2020/kandidatturneringen/

 

Link til den officielle hjemmeside for turneringen: https://en.candidates-2020.com/main

 

Link til live på Chess24: HER