Pas på falsk faktura

En af DSUs medlemsklubber har været udsat for at forsøg på svindel.

 

Klubbens formand skriver til Dansk Skak Union – her anonymiseret:

XXX Skakklub har tilsyneladende været udsat for et forsøg på svindel fra en fiktiv dansk/tysk skakhandel.

Klubbens kasserer har modtaget en mail med en faktura fra “Roland Geib LLC” på 4450 euro. Problemet er bare at klubben aldrig har lavet den bestilling og vi har heller ikke modtaget de “bestilte” varer.

Normalt ville vi bare ignorere diverse fup-mails, men i dette tilfælde er det skakmaterialer, der står på fakturaen. Desuden er henvendelsen på dansk fra en “Torben Rosenlund Nielsen”. Formuleringerne er ikke helt formfuldendt dansk, men tydeligvis heller ikke noget, der har været igennem Google translate. Vi er således nervøse for, at der er andre danske skakklubber, der er blevet udsat for det samme, og måske er ved at hoppe i fælden.

Vi er ret sikre på at det er et fupnummer:
– Vi har aldrig hørt om “Roland Geib LLC” og det kan i øvrigt ikke søges på Google.
– Firmaets adresse og bankens adresse matcher ikke på i hhv. mail og opkrævning.
– Og så selvfølgelig at klubben i de seneste mange år kun har købt skakmaterialer hos Dansk Skaksalg.

Her ses den falske faktura i anonymiseret form:

 

falsk faktura