110 års jubilæum i Hillerød

 

Hillerød Skakklub er Danmarks næststørste skakklub. Klubben er meget initaivirig, og lige nu gør man klar til at fejre klubbens 110 års jubilæum. På vegne af Hillerød Skakklub skriver bestyrelsesmedlem Carsten Pedersen til skak.dk om klubbens jubilæum der fejres i februar måned:  

 

Hillerød Skakklubs 110 års Jubilæum og vores jubilæumsturneringer nærmer sig med hastige skridt. De løber af staben fra lørdag den 8. februar til og med lørdag den 15. februar. 

Hillerød Skakklub er ikke kun en af Danmarks ældste klubber, men nu også en af de største og samtidig i jubilæumssæsonen repræsenteret med hold både i Skakligaen samt i 2. division. Juniorafdelingen blomstrer, og det spændende er at Hillerød Skakklub har lige mange piger som drenge til træning hver tirsdag – 12-15 stk. af hvert køn – hver gang.

 

Vi fejrer dette jubilæum med vores to jubilæumsturneringer, som for alvor begynder at tage form. Lige nu er  8 af 10 kvinder bekræftet til vores lukkede WIM turnering – de tre landsholdspillere Esmat Guindy samt de 2 x Ellen (Fredericia og Kakulidis) skal forsvare de danske farver. Vi håber at få en dansker mere med. Hvis nogen kender en spiller med over 2000 i elo (ikke nødvendigvis en WIMer) der kunne være interesseret, så send mail til hillerodskakklubcap@gmail.com.

I vores Jubilæums Open der kører sideløbende med WIM turneringen, er der sket ting og sager de sidste par dage. Jeg har opdaget at turneringen er blevet lagt på Chess.com India – hvilket har gjort at vi har modtaget adskillige mails og tilmeldinger fra Indien og Kina. Det betyder at der lige nu er tilmeldt 44 spillere med 6 GMere og 8 IMere i topppen – så der er rig mulighed for at få set og spillet noget godt skak i vinterferien.

Listen toppes lige nu af GM Shanglei Lu fra Kina med 2611 i rating og en af de yngste GMere i verden Gukesh D med sine blot 13 år er også på deltagerlisten som 3. højeste lige nu. Vi skulle da gerne have nogle flere danskere (også gerne fra de andre nordiske lande) til at tage kampen op mod asiaterne i toppen, så kig forbi indbydelsen – der er plads til mange flere og vi ser frem til at se jer.  Der er i skrivende stund 44 deltagere. Se invitationen og tilmeld dig: HER

 

Link til hjemmesiden for Hillerød Skakklub: http://www.hillerodskakklub.dk/ – link til Jubilæumsturneringens hjemmeside: http://www.hillerodskakklub.dk/110-anniversary/index.html

 

Hillerød Skakklub har også en hjemmeside for at tiltrække nye medlemmer uden kendskab til skak: https://nyiskak.dk/

 

Hillerød Skakklub på Facebook: HER