Magnus Carlsen VM i lynskak

Magnus Carlsen vandt også VM i lynskak, der sluttede mandag aften i Moskva. Det er tredje år i træk at han vinder denne titel. Magnus måtte dog først ud i omkamp mod den amerikanske lynskakekspert Hikaru Namamura før sejren var sikret. Det betyder at han er indehaver af alle tre VM-titler efter at han også vandt VM i hurtigskak for et par dage siden. Udover at være være verdensmester, går han også ind i 2020, som den højestratede spiller i alle tre discipliner. 

 

Der var flere spændende øjeblikke undervejs mod sejren, og især sejren over det 16-årige stortalent GM Alireza Firouzja blev afgørende, da Carlsen vandt på tid i et remisslutspil, men hvor stillingen få træk inden var forceret vundet for Firouzja. 

 

Vladimir Kramnik der har indstillet sin aktive karriere i klassisk skak, spillede en fremragende turnering og fik bronze et helt point foran de nærmeste forfølgere. I partiet mod Magnus Carlsen kom han dog galt afsted i et Londonsystem, der for Magnus var et særdeles effektivt våben i turneringen: 

 

 

 

Fra præmieoverrækkelsen i lynskak. Foto: https://wrbc2019.com/

Slutstilling i åben række efter 21 runder: 

1. GM Magnus Carlsen, Norge, 16½ point
2. GM Hikaru Nakamura, USA, 16½ point
3. GM Vladimir Kramnik, Rusland, 15 point
4. GM Alexander Grischuk, Rusland, 14 point
5. GM Maxime Vachier-Lagrave, Frankrig, 14 point
6. GM Alireza Firouzja FIDE, 13½ point

 

I kvindernes mesterskab genvandt Kateryna Lagno titlen. Det blev først afgjort i en nervepirrende sidste runde. Anna Muzychuk og Lagno lå side om side med 12 point med forfølgerne 1½ point bagude. Lagno så meget nervøs ud, og satte en bonde direkte i slag mod Antoaneta Stefanova. Hun kæmpede sig dog tilbage og holdte partiet remis. I mellemtiden havde Muzychuk tabt sit eneste parti i turneringen mod Tan Zhongyi, der dermed tog bronze. 

 

De to danske deltagere Esmat Guindy og Ellen Fredericia Nilssen havde en hård turnering. Ellen endte på 6½/17 på plads 107, mens Esmat måtte nøjes med 1½/17. 

 

 

Fra præmieoverrækkelsen i lynskak. Foto: https://wrbc2019.com/

 

Slutstilling i kvinderækken efter 17 runder:  

1. GM Kateryna Lagno, Rusland, 13 point
2. GM Anna Muzychuk, Ukraine, 12½ point
3. GM Tan Zhongyi, Kina, 12 point
4. GM Valentina Gunina, Rusland, 12 point
5. GM Alexandra Kosteniuk, Rusland, 11½ point 

 

Tidligere verdensmestre i hurtigskak:

2019: Magnus Carlsen / Humpy Koneru, Indien

2018: Daniil Dubov, Rusland / Ju Wenjun, Kina

2017: Viswanathan Anand, Indien / Ju Wenjun, Kina

2016: Vassily Ivanchuk, Ukraine / Anna Muzychuk, Ukraine

2015: Magnus Carlsen, Norge

2014: Magnus Carlsen, Norge / Kateryna Lagno, Ukraine

2013: Shakhriyar Mamedyarov, Aserbajdsjan

2012: Sergey Karjakin, Rusland / Antoaneta Stefanova, Bulgarien

2003: Viswanathan Anand, Indien

1988: Anatoly Karpov, Sovjetunionen

 

Tidligere verdensmestre i lynskak:

2019: Magnus Carlsen, Norge / Kateryna Lagno, Rusland

2018: Magnus Carlsen, Norge / Kateryna Lagno, Rusland

2017: Magnus Carlsen, Norge / Nana Dzagnidze, Georgien

2016: Sergey Karjakin, Rusland / Anna Muzychuk, Ukraine

2015: Alexander Grischuk, Rusland

2014: Magnus Carlsen, Norge / Anna Muzychuk, Ukraine

2013: Le Quang Liem, Vietnam

2012: Alexander Grischuk, Rusland / Valentina Gunina, Rusland

2010: Levon Aronian, Armenien

2009: Magnus Carlsen, Norge

2008: Leinier Dominguez, Cuba

2007: Vassily Ivanchuk, Ukraine

2006: Alexander Grischuk, Rusland

1988: Mikhail Tal, Sovjetunionen

 

Gennemspil partierne fra turneringen på Chess24: Åben række og Kvinderækken

 

Link til resultater fra King Salman World Rapid and Blitz Championships: HER

 

Link til hjemmesiden for King Salman World Rapid and Blitz Championships: https://wrbc2019.com/