Liveskak fra Danmark i weekenden

DM i hurtigskak spilles lørdag i FO-byen, Vester Allé 8, 8000 Aarhus C. Der er i skrivende stund 62 deltagere tilmeldt turneringen fordelt med 28 deltagere i Mesterklassen og 34 i Basisklassen.

 

Turneringen er stærkt besat med de tre stormestre Allan Stig Rasmussen, Jakob Vang Glud og Jonas Bjerre i spidsen. Derudover forventes det også at de to IMere Jesper Søndergaard Thybo og Nicolai V. Pedersen kan blande sig i topstriden om førstepræmien på 4.000 kr. og en andenpræmie på 2.000 kr.  

 

Betænkningstiden i DM i hurtigskak er 20 min. pr. spiller til hele partiet + 5 sekunder pr. træk fra træk 1. Chess House er arrangør af stævnet, og har lovet at vise live fra 3 brætter i den øverste gruppe. 

 

Program for turneringen:  

1. runde: 10.00
2. runde: 11.10
3. runde: 12.20
4. runde: 14.00
5. runde: 15.10
6. runde: 16.20
7. runde: 17.30 

 

Link til live: liveskak.dk/2019/hurtig_dm/live/

 

Link til resultater fra DM i hurtigskak: HER

 

—-

 

Xtracon Skakligaen spillede de to første runder i sidste weekend, og allerede her i ugen efter er der igen en runde.

 

Der vil være live-dækning fra alle kampe i 3. runde af Xtracon Skakligaen søndag den 1. december kl. 12.00:

 

Team Xtracon Køge – ØBRO

Jetsmark – Skanderborg

Nordre – Brønshøj (kun 6 partier)

BMS – Århus/Skolerne

Hillerød – Nordkalotten

 

mads hansen

Skanderborgs Mads Hansen vil kunne følges live søndag i kampen mod Jetsmark, mens sidemand Nicolai V. Pedersen vil kunne følges live både lørdag i DM i hurtigskak og i Xtracon Skakligaen søndag. Foto: Thomas Vestergård

Køge viser også kampen fra 2. HK. Mesterrækken mellem Køge III og Nykøbing Sjælland live. Se med her: hold.skakturnering.dk/live/kog_nyk_20191201/

 

Divisionsturneringen: holdskak.skak.dk