Kåre Kristensen International Mester

  • Post author:

Kåre Hove Kristensen fra Nordkalotten har lavet sin sidste IM-norm, og vil blive udnævnt til International Mester ved næste FIDE-møde.

 

Det flotte resultat kom ved GRENKE Chess Open i Karlsruhe der sluttede i går mandag. Her scorede Kåre 6/9 efter følgende enkeltresultater: 

 

1. Christoph Kurze, Tyskland (2016) gevinst
2. GM Josep Manuel Lopez Martinez, Spanien (2578) gevinst
3. IM Florian Mesaros, Østrig (2447) remis
4. CM Leon Luke Mendonca, Indien (2427) remis
5. IM Petar Benkovic, Serbien (2405) remis
6. IM Cem Kaan Gokerkan, Tyrkiet (2413) remis
7. IM Marco Thinius, Tyskland (2406) tabte
8. Fedor Dushatskiy, Tyskland (2090) gevinst
9. Philipp Wenninger, Tyskland (2391) gevinst

 

Med normen følger der 59 elopoint, da Kåre var knap 3 point over den forventede score.

 

De to første normer fik han i Divisionsturneringen i 2014-15, og ved 3. World Senior Team Championship Open 50+ i Tyskland i 2015. Kåre har aldrig været over 2400 i elo på den officielle FIDE liste, men det rækker, hvis man mellem listerne har ramt de 2400, og det gjorde Kåre i juni 2015. 

 

På Facebook skriver en glad Kåre: 53 år, 9 måneder og 26 dage skulle der gå før jeg kunne kalde mig IM Kristensen. Glæde er en stærk underdrivelse!

 

 

Billede af Kåre Hove Kristensen fra turneringssalen i GRENKE OPEN efter at den sidste norm var opnået. Foto: Privatfoto

 

Også IM Kassa Korley spillede en fremragende turnering. Han sluttede på den høje score 7/9, efter i sidste runde at have besejret GM Dmitrij Kollars (2570). Scoren, der var 2 point over forventet, rakte til en slutplacering i det stærke felt som nummer 29. 

 

De øvrige danske deltageres resultater og slutplaceringer i turneringen var:

 

Open A (904 deltagere): 

127. IM Martin Percivaldi (2388) – 6 point (-18 elopoint)
272. IM Jacob Sylvan (2321) – 5 point (-20)
459. FM John Rendboe (2170) – 4½ point (-36)

 

Open B (796 deltagere):  

253. John Christopher Christensen (1826) – 5 point (-31)

520. Shahrokh Mojtabaei (1819) – 4 point (-58)

 

Open C (291 deltagere):  

269. Adina Saravana Kumar – 2½ point (0)

 

Link til hjemmesiden for GRENKE Chess Open: https://grenkechessopen.de/de/

 

Link til resultater fra turneringen på chess-results: HER