Match mellem juniorer og seniorer

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Efter et enkelt års pause arrangeres der igen i år en match mellem de bedste seniorspillere +65 og talentfulde juniorspillere fra årgang 2002 eller yngre. I enkelte kampe vil der være over 60 års aldersforskel mellem kombattanterne. Alle seniorer møder alle juniorer over 8 runder.

 

Spilletidspunktet er lørdag fra kl. 10:00 i  Chess House, Katrinebjergvej 111A, 8200 Aarhus N. og tilskuere er selvfølgelig meget velkomne.

 

I 2016 endte matchen med uafgjort 32-32, hvor ellers juniorerne førte matchen med tre point inden den sidste runde. Læs mere om matchen i 2016: HER. Matcherne i 2013, 2014 og 2015 endte alle med en komfortabel sejr til rutinen, og kigger man på holdene i årets udgave er seniorerne meget klare favoritter:

 

Seniorholdet (2216)

Ove Kroll (2315)
FM Jacob Øst Hansen (2309)
Jørgen Jørgensen (2206)
Jens Kølbæk (2202)
Jens Hartung-Nielsen (2191)
Thorbjørn Rosenlund (2183)
Peter Dam Mikkelsen (2170)
Jan Rode Pedersen (2159)

 

Juniorholdet (2051)

IM Jonas Bjerre (2452)
FM Filip Boe Olsen (2355)
Adesh Easwaralingam (2085)
Thomas Søndergaard Thybo (2075)
Sander Stage Steffensen (1968)
Casper Yukun Liu (1940)
Simon Ehrenreich (1780)
Paulius Meskenas (1754)
Albert Mechlenburg Møller (1752)
John Christopher Christensen (1728)

 

Med udgangspunkt i ratingtallene, hvor der er en gennesmsnitlig ratingforskel på over 150 ratingpoint, mener Dr. Elo at seniorerne vil score 48 point mod juniorernes 18 point. Juniorerne må håbe at betænkningstiden 15 minutter + 10 sekunder passer bedre for dem. Endvidere er hele holdet samlet fredag til træning med IM Klaus Berg, som forhåbentligt kan give holdet nogle gode tips inden lørdagens match. 

 

Seniorholdet anno 2016. Flere er gengangere i årets udgave. Bagved: Nina Høiberg, Vagn Jensen, Bent Sørensen, Jan Rode Pedersen og Poul Erik Nielsen. Foran: Pouelsten Holm Grabow, Jørn Sloth, Jørgen Jørgensen og Jens Kølbæk. Foto: Thomas Vestergård. 

 

Program – Vejledende tider, da der jo spilles med tillægstid:
10:00: Velkomst
10:05: 1. runde
11:00: 2. runde
11:55: 3. runde
12:50: 4. runde
13:45: Pause
14:30: 5. runde
15:25: 6. runde
16:10: 7. runde
17:15: 8. runde
18:00: Afslutning med fælles spisning

 

Matchen bliver vist live fra linket: HER