Status på den tyske liga

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Den tyske Bundesliga afgøres ved en trippelrunde i Berlin fra den 29. april til den 1. maj. Baden Baden med GM Peter Heine Nielsen og Solingen med GM Mads Andersen har begge 21 matchpoint, og er tre matchpoint foran nærmeste forfølgere. Ved ligestilling skal der spilles omkamp om mesterskabet.

 

Langt de fleste andre rækker havde sæsonafslutning i den forgangne weekend. Skak.dk bringer her et lille overblik over de danske spillere i den tyske liga – skriv gerne til mailadressen nyhed@skak.dk, hvis ikke vi har fundet alle de danske spillere. 

 

Danskerholdet SG Kiel sikrede sig oprykning fra 2. Bundesliga til Bundesligaen ved at vinde 8 kampe ud af 9 mulige. De danske spilleres resultater:
GM Allan Stig Rasmussen 2/5
GM Jakob Vang Glud 4/7
IM Thorbjørn Bromann 3/5
GM Carsten Høi 7½/9
IM Klaus Berg 4/6
FM Mads Boe 2½/5

 

 

Flot præstation af GM Carsten Høi i 2. Bundesliga med scoren 7½/9. Foto: Privatfoto

SG Kiels andethold sikrede sig også oprykning fra Landesligaen til Oberligaen (tredjebedste række). FM Filip Boe Olsen scorede på førstebræt 5/7 uden nederlag.

 

I Oberliga Nord Nord blev Preetzer TSV nummer 4. Der plejer at være mange danske spillere på holdet, men i år er det kun IM Steffen Pedersen med 3½/8 og (IM) Jonas Bjerre 0/1 der har været i kamp for holdet. Schachfreunde Schwerin med GM Henrik Danielsen på førstebræt var tæt på oprykning med 15 matchpoint. Henrik scorede 5/6 for holdet uden nederlag. IM Jens Ove Fries Nielsen og Bjarne Light rykkede desværre ned med SV Bargteheide, selvom de to spillere på topbrætterne scorede henholdsvis 5½/8 og 3/8. 

 

I Landesliga Hamburg spiller FM Niels Jørgen Fries Nielsen 5½/7, WFM Esmat Goundy ½/1 og WFM Thomine Stolberg Rohr ½/1 for SV Diagonale Harburg. Denne række er endnu ikke færdigspillet og der er stor spænding i bunden, da seks ud af 10 hold – heriblandt Diagonale Harburg – alle har 6 matchpoint i bunden i rækken. Der resterer endnu to runder. 
 

I Verbandsliga A rykkede holdet MTV Leck op efter 8 sejre og en enkelt uafgjort kamp. De danske spilleres resultater:

Henrik Svane 3/8
Svend Erik Kramer 4½/5
Christian Karstensen 1½/3

I samme række  blev Flensburger SK nummer 3 med 11 matchpoint. Også på dette hold var der tre danske spillere:
FM Carsten Bank Friis 3½/6
Asbjørn Hovgaard Schack 2½/6
Gert Aagaard 4/8

 

Link til reultater fra de tre øverste rækker: HER

 

Link til resultater i Schleswig-Holstein: http://ergebnisdienst.schachverband-sh.de/