Mandag startede Senior DM, der med en god slutspurt endte med at have 50 deltagere til start. Favorit i 65+ er Skakbladets tidligere redaktør Thorbjørn Rosenlund fra Frederiksberg og i 50+ er det Peter Larsen fra Allerød der topper listen. Første runde endte uden de store overraskelser. Se resultaterne fra turneringen: HER. Link til live: HER
Thorbjørn Rosenlund (tv) stiller op som forsvarende mester i Senior DM i gruppen 65+. Foto: Pouelsten Holm Grabow
For 7. gang inviteres der til Brønshøj Lang Weekend EMT 2018. Turneringen afvikles over 7. runder med start torsdag og med en førstepræmie på 5000 kr. GM Carsten Høi, IM John Arni Nilssen og FM Tobias Rostgaard er ratingfavoritter. Turneringen er fuldtegnet, og har en venteliste på 10 skakspillere der også gerne vil med. Se invitationen og deltagerlisten: HER
Også i Århus spilles der turnering. Århusmesterskabet afholdes den kommende weekend på Rosenvangskolen i Viby. Tilmeldingsfristen er onsdag, og der er nuværende tilmeldt 33 spillere. Der spilles i 6-mands grupper og lige nu er de to IMere Jens Ove Fries Nielsen og Tobias Christensen højestratede. Se invitationen og deltagerlisten: HER