Midtvejsmærket nået ved Ungdoms EM

  • Post author:

Det blev en meget fin runde for det danske hold ved Ungdoms EM. Vi fik en samlet sejr på 11-5, hvilket betyder at de danske vikinger inden fridagen samlet har scoret præcis 50% i turneringen. Mit overordnede mål hjemmefra er, at vi samlet set får 50% – så  det ser fornuftigt ud.

 

De 50% dækker selvfølgelig over forskelle, og det glæder mig meget, at både Jonas og Jesper ser ud til at komme til at spille med om medaljer. At Vitus med fire sejre i træk også pludselig banker på i toppen af U08 gør det kun endnu mere spændende! 

 

Resultaterne i runde 5:

 

U08: Vitus Bondo Medhus (1417) – Andrej Gal (urated) Kroatien 1-0
Vitus kom hurtigt på hælene mod Kroaten og tabte en kvalitet. Vitus fik dog en bonde ned på f2, som egentligt ikke var farlig, men mens modstanderen spillede nogle slappe træk, hvade Vitus en klar plan for hvordan han skulle kunne få bonden bragt i mål – og det lykkedes! Dermed er den unge spiller fra Evans med i toppen af gruppen.

 

U10: Andreas Cort Hansen (1298) – Martynas Misiuk (1150) Litauen ½-½
Den 8-årige spiller fra Nørrebro Skakklub fik hurtigt med sort et lille overtag i en caro-cann. Og undervejs var der flere taktiske muligheder for at vinde en officer. Desværre så Andreas det ikke, og partiet blev remis, da alle brikker var byttet af.

U10: John Christopher Christensen (1427) – Rafaels Spirdovskis (1213) 1-0
John havde sort i en najdorf, og kom kom godt ud af åbningen. Senere fik hvid chancer for fordel, men dette udnyttede han ikke, og da John brød igennem i c-linjen vandt han let.

 

U12: Casper Liu (1911) – Torbjørn Valvag (1504) Norge 1-0
12-årige Casper spillede et rigtig godt parti i en sicilianer, hvor modstanderen ikke kunne styre de to heste. Se dette parti her:

  

 

Casper Liu spillede et fint parti i U12. Foto: Mads Boe

 

U12: Simon Ehrenreich (1699) – Buendia Miguel Ruiz (1474) Spanien 1-0
Simon havde sort i caro-can, og det var lige i lang tid, men da hvid ikke fik byttet springeren på f6, fik den et fantastisk felt på e4, hvor den ikke kunne trues, og Simon vandt et fint parti.

 

U12: Hannibal Valeur Jaques (1661) – Vassilis Theocharous, (1315) Cypern 1-0
Endelig lykkedes det Hannibal at komme på tavlen. Jeg synes uheldet flere gange har været med ham, men dette parti var stilrent spillet af Hannibal, som hurtigt fangede en officer og derefter konsekvent byttede alle brikker af for at vinde slutspillet.

 

U12: Rasmus Emil Ryder Tønnesen (1660) – David Luangtep Vangen (1499) Norge 1-0
Rasmus spillede et rigtig “-tju-bang” parti i italiensk, og da forviklingerne var flest, glemte nordmanden at han var mat i bunden.

 

U14: FM Jonas Buhl Bjerre (2348) – Mieszko Mis (2245) Polen ½-½
Vi havde på forhånd håbet på, at modstanderen ville spille skandinavisk, hvor han flere gange tidligere havde spillet en yderst tvivlsom variant, men han valgte denne gang spansk. Modstanderen var åbenbart godt forberedt, da han trak af tempo de første 15 træk indtil der fremkom en helt lige stilling. Jonas valgte at tilbyde remis, så han var den første dansker der var med bussen retur fra spillestedet. En tur der dagligt tager ca. 20 minutter hver vej.

U14: Sander Stage-Steffensen (1959) – Alexander Suverov (2157) Tyskland 0-1
Sander havde sort i en dronningegambit, og her gik de første 10 træk efter planen. Da hvid spillede Lf4 istedet for Lh4, skulle sort nok have spillet sh5 for at bytte løberen. Sander spillede i stedet b6?, for at udvikle løberen på b7, men desværre tabte dette en kavalitet på sb5, og herefter var partiet reelt tabt.

 

U14: Adesh Easwaralingam (1904) – Stjepan Dabic (2006) Kroatien 0-1
Adesh spillede en gambit i fremstødsvarinanten i caro-cann, men kendte nok ikke stillingen godt nok hjemmefra. I hvert fald stod sort hurtigt positionelt til gevinst og havde en bonde mere. Senere prøvede Adesh at ofre sin løber på h6, men det virkede desværre ikke, og hvid måtte ned.

 

U14w: Nienke Van Den Brink (1775) – Milena-Maria Apostu (1463) Rumænien 1-0
1. b3 er Nienkes foretrukne åbning i øjeblikket, og hun fik en meget lige silling, hvor hun også tilbyder modstanderen remis. Modstanderen afslår for gnske kort tid efter at tabe en kvalitet og dermed partiet.

 

U16: FM Filip Boe Olsen (2279) – IM Shant Sargsyan (2436) Armenien 0-1
Filip var velforberedt i en grünfelder – selvom han mere havde håbet på en nimzoindier – og fik en rigtig fin stilling. Desværre var det slet ikke Filips dag, og første gang der kom taktiske komplikationer regnede han forkert og tabte.

 

U16: Nicolai Kistrup (2122) – Daroi Alivodic (1873) Montenegro 0-1
Nicolai var på forhånd advaret om at modstanderen var noget stærkere end hans ratingtal, da han slog en svensker på 2250 i første runde. Det blev et meget jævnbyrdigt opgør, hvor Nicolai desværre havde undervurderet et slutspil med to
officerer og 6 bønder på hver side. Flere af Nicolais bønder var svage og de blev langsomt plukket, og dermed var partiet tabt.

U16: Thomas Søndergaard Thybo (2049) – Alexandre Silva Tiago (1653) Portugal 1-0
Thomas har spillet godt i denne turnering mod stærk modstand, så den lavtratede portugiser fik aldrig et ben til jorden. Allerede i træk 12 vandt Thomas en kvalitet, og 6 træk efter var partiet slut.

 

U16w: Ellen Fredericia Nilssen (1977) – Emilia-Florentina Coman (1821) Rumænien 1-0

Ellen kom godt ud af en katelaner med hvid, men en unøjagtighed gjorde at stillingen var lige, og efter endnu et upræcist træk der tabte en kvalitet fik modstanderen pludselig klar fordel. I tidnød snød Ellen dog heldigvis modstanderen og fik et vundet slutspil. 

U18: IM Jesper Søndergaard Thybo (2466) – Irakli Akhvlediani (2303) Georgien 1-0
Jesper fik hurtigt med sort fordel, og efter nogle afbytninger sad sort tilbage med en meget dårlig sort løber, samt strukturelle problemer tilmed. Modstanderen gik amok og tog en forgiftet bonde med dronningen, hvorefter Jesper fangede dronningen. En sikker sejr!

 

 

 

Søndag var fridag, men især de yngste kan ikke få skak nok, og hele formiddagen gik med en lynturnering med 10 deltagere. Sidst på eftermiddagen vandt forældrene en fodbodkamp på stranden mod spillerne – på trods af at den virkelig
gode buffet på hotellet har sat sig på både kondtion og hurtighed!

 

 

Hård kamp om bolden. Foto: Jesper Bondo Medhus

 

For første gang i turneringen kommer Vitus Bondo Medhus på live, når 6. runde sættes i gang mandag kl. 15:00. Udover Vitus er IM Jesper Søndergaard Thybo og FM Jonas Bjerre også på live fra linket: HER

 

Danske resultater fra turneringen: HER

 

Link til hjemmesiden for turneringen: https://ecuyouth2017.ro/