Matlakov europamester

Russeren GM Maxim Matlakov (2714) vandt EM 2017 i Minsk i Hviderusland. Matlakov scorede 8½ af 11 og havde bedre korrektion end GM Baadur Jobava (2713), Georgien og GM Vladimir Fedoseev (2690) fra Rusland på de følgende pladser. GM Baadur Jobava er et af hovednavnene ved dette års udgave af Xtracon Chess Open i Helsingør i slutningen af juli. Jobava vandt 7 partier i træk fra runde 4 til 10.

 

matlakov

GM Maxim Matlakov (2714) Foto fra EM-hjemmesiden.

Ingen af de nordiske deltagere, der alle scorede under forventet, blev blandt de 22 første, der direkte er kvalificeret til den næste World Cup. De 22 første spillere skal dog tages med et vist forbehold, da bl.a. Jobava allerede er kvalificeret til World Cuppen, så også spillere udenfor top 22 kan have kvalificeret sig.

Top 10:
1. GM Maxim Matlakov (2714), Rusland, 8½ point af 11
2. GM Baadur Jobava (2713), Georgien, 8½ point
3. GM Vladimir Fedoseev (2690), Rusland, 8½ point
4. GM Daniel Fridman (2605), Tyskland, 8 point
5. GM Ivan Cheparinov (2688), Bulgarien, 8 point
6. GM Alexander Motylev (2665), Rusland, 8 point
7. GM Jan-Krzysztof Duda (2693), Polen, 8 point
8. GM David Navara (2739), Tjekkiet, 8 point
9. GM David Howell (2684), England, 8 point
10. GM Martyn Kravtsiv (2653), Ukraine, 8 point

Der deltog 397 spillere og turneringen havde et imponerede ratinggennemsnit på 2380.

Hjemmeside: openchess.by/eurominsk2017eng/