Træningssamling for piger

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

 

 

Dansk Skak Unions pigetræner Peter Grove arrangerede i starten af februar en velbesøgt træningssamling for piger på Tjele Efterskole. Næste initiativ er en træningssamling i Skanderborg i maj. Peter Grove skriver til skak.dk: 

 

“Dansk Skak Union indbyder til træningsweekend for pigespillere i Skanderborg. I weekenden 19-21 maj afholder DSU træningsweekend med fokus på pigespillerne i DSU. Weekenden har fokus på dels at højne det spillemæssige niveau, men også endnu vigtigere at skabe et netværk på tværs af geografi og alder blandt pigerne. Skanderborg Skakklub arrangerer træningsweekenden i samarbejde med pigeansvarlig Peter Grove, hvor der vil blive tid til både undervisning, sport og socialt samvær. Som ekstra kolorit kan nævnes, at Skanderborgs egen stormester, Mads Andersen, kigger forbi lørdag til simultan imod de unge piger.”

 

 

FM Kristoffer Dyrgaard spillede simultan i forbindelse med træningssamlingen i februar. Foto: Lene Wul

 

Programmet for lejren er som følger.

Fredag den 19. maj:
17.00-17.30 – Indkvartering på Morten Børup Skole
18.00-18.45 – Aftensmad
19.00-20.30 – Undervisning
22.30 – Sengetid

Lørdag den 20. maj:
07.30 – Vækning
08.00-08.45 – Morgenmad
09.30-11.30 – Undervisning
12.00-12.45 – Frokost.
13.30-15.00 – Sport
16.00-17.00 – Undervisning.
18.00-18.45 – Aftensmad
19.30-22.30 – Simultan med GM Mads Andersen
22.30 – Sengetid

Søndag den 21. maj:
07.30 – Vækning
08.00-08.45 – Morgenmad
09.30-11.30 – Undervisning
12.00-12.45 – Frokost
13.00-14.30 – Oprydning
15.00 – Tak for denne gang!

Praktiske oplysninger:
Pris for deltagelse er 300 kr. som betales ved ankomst. Du skal medbringe: Tøj, luftmadras, sovepose og toiletsager. Tilmelding foregår via mail til pigeskak@skak.dk