DM for hold afgøres i weekenden

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

foto Martin_Noer_liga_16-17_2.runde_

Danmarksmesterskabet i holdskak afgøres i den kommende weekend, når XtraCon-Skakligaen slutter med dobbeltrunde lørdag og søndag den 18.-19. marts. (Arkivfoto fra en tidligere ligarunde i sæsonen, taget af Martin Noer.)

 

Kampene spilles i Skanderborg, på Niels Ebbesen Skolen, Højvangens Torv 4.

 

Sidste års mestre, Philidor, fører komfortabelt med 5,5 point ned til nummer to, Jetsmark. Da der er 16 point på højkant i løbet af weekendens to matcher er “skabet” ikke placeret endnu, selv om mesterholdet har de bedste chancer.

Meget spændende kampe ventes i den anden ende af tabellen om at forblive i rækken. K 41 synes dog isoleret og reelt ude af ligaen for denne gang.

 

Stillingen i ligaen inden afsluttende dobbeltrunde

1. Philidor fører med 36,5 og 11 matchpoint (MP)

2. Jetsmark 31. Også 11 MP

3-4. Nordkalotten og Team Nordea Skanderborg begge 30 og 9 MP.

5. Brønshøj 29,5 og 9 MP.

6. SK 68 også 29,5 brætpoint, men 7 MP.

7. Århus/Skolerne 28 og 6 MP

8. Hillerød 26 og 6 MP

————

9. Nordre 23,5 og 1 MP.

10. K 41 har 16 og 1 MP.

 

Brætpoint er vigtigst i turneringen. Matchpoint kommer først i betragtning ved ligestilling i point scoret ved det enkelte bræt. 

 

Se tabellen for skakligaen

 

Afslutningen i XtraCon-Skakligaen

8. og næstsidste runde fra lørdag klokken 14 i Skanderborg:

Hillerød – Philidor

Århus/Skolerne – Jetsmark

SK 68 – Nordkalotten

Skanderborg – Brønshøj

Nordre – K 41

 

9. og sidste runde søndag fra klokken 10:

 

Brønshøj – Nordre

Philidor – SK 68

K 41 – Skanderborg

Nordkalotten – Århus/Skolerne

Jetsmark – Hillerød

 

Philidor mestre_2015_16

Skal vi se nogle af de her folk som danmarksmestre i holdskak igen? Philidors holdleder Nikolaj Mikkelsen løfter mesterskabspræmien for sæsonen 2015/16. Kun Gawain Jones (yderst th) har ikke spillet med i indeværende sæson. Fra venstre Ziska, Bekker-Jensen, Grandelius, Mikkelsen, Glud, Aagaard og Jones. Allan Stig Rasmussen deltog også i den afsluttende runde i foregående sæson, men mangler på billedet – han spiller i år for Jetsmark.

 

1. og 2. division 

Divisionerne har fået afgjort alle oprykninger, mens nedrykningerne ikke er helt på plads i alle grupper. Oprykningerne blev næsten som forudset i optaktshistorien forleden. Læs den her

 

Bov og BMS vandt de to 1.divisioner; for grænselandsklubben Bov, der har hjemmebane i Padborg, blev det kun til en enkelt sæson i 1. division. Træningen blandt andet i ligaen i 2015/16 gav styrke til at vende tilbage med det samme. BMS har tidligere spillet i ligaen, og er nu igen i den bedste række. 

 

Målfoto i 2.div. gr 1.

Kun i 2. division gruppe 1 kom en lille overraskelse: Furesø blev indhentet af Bornholm, så de to hold stod lige – og heldigvis for spændingen i turneringen skulle de mødes i 7. og sidste runde. Her endte kampen 4-4.

Hvad gør man så, når både brætpoint (38) og matchpoint (12) er helt de samme? Man ser på scoren på 1. bræt i den indbyrdes match. Her stod Jens Kristiansen som vinder, og dermed er det Bornholm, der rykker op i 1. division.

 

Øvrige opykkere fra de tre andre 2.divisioner er Team XtraCon Køge, der samlede 50 brætpoint sammen, 19,5 point mere end nummer to. En enkelt 8-0 sejr og fire gange 7,5 blev det til undervejs for Køge.

 

Fredericia kommer i 1. division fra den syd- og midtjyske 2. division gr. 3 og i den nordlige del af landet sikrede Aalborg sig oprykning. I bunden af dén række rykker to hold ud.

 

Omkamp i 2. division

Desuden må nr. 6 i gruppen, Aalborgs andethold, spille omkamp om at blive i divisionen mod Skanderborgs andethold fra gruppe 3.

Den kamp spilles også søndag den 19. marts – det er i Aalborg Skakforenings lokaler,

kantinen i kælderen, Strandvejen 12-14. Omkampen indledes klokken 12:00.