Sune Berg vandt suverænt Viking Cup

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Fire stormestre stillede til start i en af årets største og stærkeste hurtigskakturneringer, Viking Cup i Frederikssund. Fra arrangør Thomas Larsen har skak.dk modtaget følgende:

 

GM Sune Berg Hansen vandt Mesterklassen i den stærkt besatte hurtigskakturnering Viking Cup i Frederikssund. En turneringssejr, som stormesteren ikke er helt uvant med, da det er 7. gang, at han hjemtager 1. præmien. Sejren kom i stand på ret suveræn vis, da han vandt sine første 6 partier og derefter tog en hurtig remis i sidste runde mod IM Mikkel Antonsen. Dette sikrede endeligt sejren og de 4.000 kr. i 1. præmie. Viking Cup kunne i år præsentere en forhøjet præmiesum på grund af et sponsorat fra Hillerød Sundhedsmassage

 

Sune Berg Hansen mødte i 6. runde Tobias Valentin Rostgaard. Foto: Thomas Larsen

Der var hårdere kamp om de næste pladser, men GM Jens Kristiansen var hele tiden et skridt foran de andre, og han kunne endda tillade sig et nederlag til GM Jonny Hector i sidste runde. Sidste års overraskende vinder Aref Vasli spillede igen en stærk turnering, men denne gang måtte han nøjes med en 3. præmie.

Viking Cup arrangeres af Frederikssund Skakklub, og den er en af landets mest traditionsrige og velbesøgte hurtigskakturneringer. I år blev den afholdt for 38. gang, og der var 91 deltagere fordelt på i alt 5 klasser.

 


Spillesalen på Elværket i Frederikssund. Foto: Thomas Larsen

Præmietagerne blev:

Mesterklassen:
1. præmie: GM Sune Berg Hansen, Helsingør, 6½/7
2. præmie: GM Jens Kristiansen, Bornholm, 5/7
3. præmie: Aref Vasli, Øbro, 5/7
1. ratingpræmie under 2150: Christian Eriksson, Caïssa Gladsaxe, 4/7
2. ratingpræmie under 2150: Jan Mose Nielsen, Taastrup, 3½/7

1. klasse:
1. præmie: Allan Hansen, Caïssa Gladsaxe, 6/7
2. præmie: Jens Peter Fischer Pedersen, Sorø, 5½/7
3. præmie: Frode Benedikt Nielsen, Allerød, 5/7

2. klasse:
1. præmie: Orla Eilegaard Jørgensen, Allerød, 5/7
2. præmie: Birger Jarulf, Frederiksværk, 5/7
3. præmie: Svenn Jensen, Helsingør, 4½/7

3. klasse:
1. præmie: Silas Høyerup, Caïssa Gladsaxe, 6/7
2. præmie: Sanshiro Kræmmer, Nørrebro, 5½/7
3. præmie: Mikala Høyerup, Enkeltmedlem, 5/7
1. ratingpræmie 1200-1400: Alex Christian Oksenbøl Larsen, Enkeltmedlem, 4/7
2. ratingpræmie 1200-1400: Noah Wahlgreen, Nørrebro, 4/7
1. ratingpræmie under 1200: Ole Brødsgaard, 3½/7
2. ratingpræmie under 1200: Uffe Marco Wulff-Jensen, 3/7

Juniorklassen:
Vinder: Benedicte Kistrup, BMS, 6/7

 

Der var 16 deltagere i juniorklassen. Foto: Thomas Larsen

 

Link til resultater i hovedturneringen: HER

 

Link til resultater i juniorturneringen: HER