Karjakin VM-udfordrer

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

 

Der var spænding til det sidste om hvem der skulle vinde Kandidatturneringen i Moskva.

Inden sidste runde lå Karjakin og Caruana side om side – et halvt point foran Anand,

og netop de to førende skulle møde hinanden i sidste runde.

Komplicerede korrektionsregler, hvor man vægter gevinster frem for almindelig korrektion

gjorde, at Anand uanset resultaterne i sidste runde, ikke ville kunne vinde turneringen.

 

Anand kunne dog påvirke kvalifikationen, da Karjarkin kunne nøjes med remis i finalepartiet

såfremt Anand spillede remis eller tabte, og var tvungent til selv at vinde, såfremt Anand

vandt sit parti med sort mod Svidler.

Anands parti endte relativ hurtigt remis, og dermed var Caruana tvunget til at besejre Karjakin

for at få en VM-Match mod Magnus Carlsen. De to spillere havde inden dagens parti mødt

hinanden 24 gange, og Caruana førte med +4 , =19 , -1.

I en helt uklar stilling gav Caruana i træk 39 Karjakin muligheden for at ofre et tårn. Ofrede

han ikke tårnet, ville Caruana få en klart fordelagtig stilling. Karjakin holdt hovedet koldt,

ofrede tårnet og vandt partiet i sikker stil.

 

   

Turneringen var præget af mange remiser. Blandt andet endte alle Giris partier uden en vinder.

 

Slutstilling efter 14. runder:

1. Karjakin, Rusland – 8½ point

2. – 3. Caruana, USA – 7½ point

2. – 3. Anand, Indien – 7½ point

4. – 7. Giri, Holland – 7 point

4. – 7. Nakamura, USA – 7 point

4. – 7. Aronian, Armenien – 7 point

4. – 7. Svidler, Rusland – 7 point

8. Topalov, Bulgarien – 4½ point

 

 

VM-Matchen Magnus Carlsen – Sergey Karjakin spilles i New York i perioden den 10. november

til den 30. november. Foto: WORLD CHESS Press Office; Evgeny Pogonin