Udfordrer fører 4-2 i kvindernes VM

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

chess-women-Lviv-2016-03-09 6793sa_HBR

Den tidligere verdensmester for kvinder, Hou Yifan, vandt sjette parti med de sorte brikker i VM-matchen over Mariya Muzychuk. (Der gives hånd inden partiet i Lviv, Ukraine. Foto: Vitaliy Hrabar.)

 

Dermed fører kineseren 4-2 inden fridagen torsdag.

 

Læs mere om kvindernes VM

 

Sjette parti blev indledt med en fredelig udgave af italiensk, men det blev hurtigt til et slagsmål, hvor verdensmesteren synes at stå ganske udmærket og havde en lille fordel omkring 20. træk.

 

Muzychuk fik etableret et angreb, men Hou Yifan fik i forbindelse med en afvikling af tårne i e-linjen en bonde langt frem. Mens verdensmesteren hapsede et par kinesiske officerer blev bonden forvandlet til en dronning og kort efter var der udækkelig mat. Noget af et kontrastød.

 

Der er omkring 100 ratingpoint til forskel i Hou Yifans favør, og med 4-2 og kun fire partier igen ser det ud til at VM-titlen igen skal til Kina.

 

Syvende parti spilles fredag. Matchen slutter 16. marts.