Intet afgjort før 7. runde i Senior-DM

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Senior-DM 16._Foto_Poul_Jacobsen

I sjette og næstsidste runde fredag ved senior-DM i Køge vandt FM Jørgen Jørgensen over IM Bjørn Brinck-Claussen i gruppen 65+ og dermed bragte Jørgensen sig alene i spidsen inden sidste runde.

 

I gruppen 50+ endte topopgøret mellem Per Stentebjerg-Hansen og Jan Nordenbæk remis, mens Peter Larsen vandt – i 15 træk – over Stig Frandsen. (Foto fra topopgørene i 50+ taget af Poul Jacobsen.)

  

Arrangør Finn Stuhr skriver om turneringen, at sidste runde er lagt og ændret en lille smule i 65+ efter sygdomsafbud.

 

Men spændende finaledag i morgen (lørdag den 27. februar) fra kl. 11.00.

I 50+ gruppen fører sidste års mester Per Stentebjerg med 5 point og en smule bedre korrektion end Peter Larsen også på 5. Lige i hælene med 4,5p er Jan Nordenbæk Pedersen.

Spændingen er ikke mindre i 65+ gruppen, Jørgen Jørgensen med 5,5 har et halvt point mere end klubkammeraten Bent Sørensen med 5.

 

– Men intet er afgjort og der kan komme flere spiller der kan være a point efter 7 runder. Her skal andres resultater afgøre korrektionen der kan give titlen til en i toppen, skriver Finn Stuhr og fortsætter:

Følg med live fra kl. 11.00 i morgen eller mød op på Hotel Niels Juel i Køge og mærk den gode stemning. Følg senior-DM live