Køge Skak Skole inviterer igen til træningssamling. (På billedet ses gæstetræneren, Carsten Høi, (th). Foto fra en Skakliga-match taget af Ruggero Percivaldi.)
Finn Stuhr skriver:
13. og 14. februar er der åbnet for spændende skaktræning for talenter og elite-ungdomsspillere.
Gæstetræner er Carsten Høi, som vil gennemgå et af sine specielle temaer, som han selv har haft stor succes med.
Træningen foregår på Asgård Skole og overnatning på Køge Vandrehjem.
Prisen er 400 kr. hvis man skal overnatte og 300 hvis man ikke skal overnatte.
Skulle man være forhindret, så er der trøst at hente: I maj afholdes endnu en træningssamling med Niels Jørgen Fries Nielsen. Se indbydelsen på skak.dk
Med venlig hilsen
Køge Skak Skole