Senior DM 2016 i Køge nærmer sig

stentebjerg

Vil regerende Danmarksmester i senior 50+ klassen Per Stentebjerg forsvare titlen i Køge? 

 

Hotel Niels Juel er spillestedet. Hotel Niels Juel og Køge Skakklub har igennem en årrække samarbejdet i forbindelse med skakturneringer.
Første gang var i 1997 da klubben holdt sin jubilæumsturnering KØGE SUPER GM, med et gennemsnits rating på 2633. Senere kom 2 DM i 2004 og 2005, Natoskak turneringen i 2010 og de efterfølgende år Xtracon Grandmaster.
Nu gælder det Senior DM og Hotellet er klar til at tage imod de mange seniorer der har valgt at kæmpe om titlen Senior Danmarksmester 2016. Foreløbig er der tilmeldt 11 i 50+ og 27 i 65+, så der er god plads til interesserede som kan tilmelde sig via dette link link
De første 5 partier i de to grupper 50+ og 65+ vil blive vist live, linket hertil skal nok blive oplyst igen senere, men allerede nu er der gjort klar på Senior DM livesiden
Rettelse – en venlig læser har gjort opmærksom på fejl i ovenstående, derfor nedenstående præcisering.

DM i Køge var på Hotel Hvide Hus, ikke på Niels Juel. Men GM-turneringen var på Niels Juel. Nato skak blev spillet i den nærliggende Teaterbygning og XtraCon GM på en skole. Der har muligvis været et samarbejde med Niels Juel, men det var ikke spillestedet.