Philidors forspring nu på 11 point

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Efter to tredjedele af XtraCon-Skakligaen er spillet har Philidor lagt sig afgørende i spidsen med 11 points forspring til Skanderborg og 12,5 til Nordkalotten.

 

Stillingen efter 6. runde søndag den 24.januar:

1. Philidor 41. 2. Team Nordea Skanderborg 30. 3. Nordkalotten 28,5. 4. Brønshøj 25,5. 5. Hillerød, 23.

I den nederste halvdel har Århus/Skolerne og Nordre 21,5 på 6.-7.-pladsen. 8.-9.-pladsen deles af Jetsmark og Øbro med hver 17, mens Bov er nummer 10 med 15 point.  

 

Dagens opgør: Bov – Philidor 0,5 – 7,5. Her endte opgøret på bræt 1 mellem Bovs Giso Jahncke (2299) og GM Nils Grandelius (2635) remis.

 

Århus/Skolerne – Jetsmark 5,5 – 2,5. På bræt 1 vandt Århusholdets Bjørn Møller Ochsner over Bjarke Jensen.

 

Skanderborg slog Nordre 5-3. Toppartiet endte remis melem GM Daniel Semcesen og IM Igor Teplyi.

 

Nordkalotten holdt sig på bronzepladsen og udbyggede sit forspring ved at besejre Brønshøj med 4,5 – 3,5. I det svenske stormesteropgør på bræt 1 vandt Johnny Hector over Tiger Hillarp-Persson.

 

Hilllerød har nu i to kampe i træk ikke tabt partier. Denne gang blev Øbro besejret 5,5 – 2,5 efter at små fordele blev forvandlet til sejr og mindre gode stillinger blev holdt til remis for det lidt heldige hjemmehold. Remis på bræt 1 mellem Mads Smith Hansen og GM Lars Schandorff.

 

7. runde i skakligaen afvikles søndag den 7. februar.